Stine fra Landmand søger kærlighed jubler

Skrevet af Julie Møller

01/02/2021
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors på den røde løber til  Knæk Cancer 2020. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Stine Marthine Pedersen og Niels Pors på den røde løber til Knæk Cancer 2020. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
En drøm er gået i opfyldelse.

Dagens topnyheder

I TV 2-programmet Landmand søger kærlighed mødte Stine Marthine Pedersen og Niels Pors hinanden, og da den sidste optagelse var i hus, valgte parret at flytte sammen i Aars, hvor Stine boede.

Men nu er parret rykket længere sydpå. De er flyttet til Brørup i Sønderjylland, hvor Niels’ forældre har et landbrug, som han bliver en del af. Stine starter på sin drømmeuddannelse: læreruddannelsen. Men livet som landmand har hun ikke helt lagt bag sig. Faktisk var det en stor drøm at få lov til fortsat at arbejde med køer, og det kommer til at i opfyldelse. Det fortæller hun til Realityportalen.

“Jeg har fået et ko-job faktisk ved vores nærmeste nabo, når køerne brøler ovre i stalden, kan vi høre det her,” fortæller Stine.

Stine Marthine Pedersen og Niels Pors på den røde løber til  Knæk Cancer 2020. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Hun har allerede delt et billede af parrets nye hjem, som ikke er ‘noget nyt eller fancy’, men perfekt til parret, som mødte hinanden i det populære datingprogram. 

“Vi har begge forelsket os fuldstændig i det lille stuehus, som lige nu er under renovering, og langt fra færdigt. Haven er fuld af frugttræer og buske, og vi drømmer om en køkkenhave af en betydelig størrelse. Hestefolden kommer til at ligge i enden af haven, og der er marker så langt øjet rækker,” skriver hun til opslaget på Instagram.

Foto: Instagram @stinemarthine\n\n

“Det helt rigtige”

Stine Marthine Pedersen har ikke lagt skjul på, at tanken om at flytte til Sønderjylland har været fyldt med usikkerhed. 

“Det er et helt nyt område og jeg kan ikke bare sætte mig i bilen og være hjemme ved min far i løbet af 3 minutter. Jeg er selvfølgelig også bekymret for, om jeg mon kan få opfyldt mine sociale behov som hjemmestuderende - eller om jeg mon bliver ensom,” skriver hun på Instagram. 

Trods bekymringer er hun ikke et sekund i tvivl om, at hun er havnet sammen med den rette mand.

“Selvom jeg tænker over alle de her ting, er mavefornemmelsen stadig helt rigtig i forhold til Niels og jeg. Og jeg tror faktisk, at når først vi er flyttet ind i det lille hus, vi selv har fået lov at sætte vores præg på, så er der, inden vi får set os om, gået 10 år. Jeg kan ikke forestille mig andet, end Niels og jeg bliver ved med at gøre hinanden mindst lige så glade, som vi allerede gør,” slutter hun af med.

Du kan se Stines Instagram-opslag herunder:

Foto: Instagram @stinemarthine