Stor 'voksenhjemmeside' afslører julens mest søgte ord

Skrevet af Mathias Madsen

25/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Julens er hjerternes og kærlighedens fest! Det er i hvert fald helt tydeligt at se på den populære 'voksenhjemmeside' Pornhub, at julen har indtaget søgehistorikken.

Dagens topnyheder

Hvert år afspejles de forskellige højtider i søgehistorikken på den populære pornohjemmeside Pornhub, og igen i år har hjemmesiden offentliggjort de mest søgte ord over julen. 

Især ét ord er, og har altid været, et populært søgeord på denne tid af året, skriver Ladbible. 'Mrs. Claus' (red. Fru Julemand) er nemlig blevet søgt på 401 procent mere end normalt, og der er altså åbenbart en del brugere, som godt kunne tænke sig en tur i kanen med Julemandens kone.

'Mrs. Claus' er da også en klassiker i juletiden, og hun har før været søgt endnu mere på, da der i 2018 blev slået rekord, og siden da har antallet af søgninger på 'Mrs. Claus' faldet en anelse år for år.

Måske det er julefruens mand, som har overtaget nogen af søgningerne? I hvert fald er det det andet mest søgte ord, da søgninger på ordet ifølge The Sun er steget med 374 procent i forhold til normalen. 

Andre populære søgeord i julen inkluderer 'elf' (red. alf), 'xxxmas' og 'elf hentai'. Det er ofte de samme ord, som er populære i juletiden år for år, men 'elf hentai' er forholdsvis ny på holdet. 

Hentai er en form for 'voksen anime og manga' (japanske tegneserier), som er en pornokategori, der er steget ekstremt i popularitet de sidste par år. 

Direktøren for Pornhubs Sexual Wellness Center, Dr. Laurie Betito, har om kategorien udtalt: "Tegneserier er mere fantastisk end almindelig porno. Fordi det ikke er rigtigt, kan det gå længere med færre begrænsninger end virkeligheden tilbyder. Hentai porno har også tendens til at følge en historie, og folk ser ud til at blive mere og mere tiltrukket af konteksten."

Udover julesøgeord har Pornhub også offentliggjort andre statistikker. Det er for eksempel Playstation, som står for det meste af den trafik på hjemmesiden, som kommer fra en spillekonsol, da antallet af brugere fra Playstationkonsoller er steget med 17,6 procent.

Derudover kan hjemmesiden oplyse at det mest eftertragtede spiltema på hjemmesiden er Fortnite, som beholder førstepladsen. Det er desuden lykkedes byggespillet Minecraft at opnå en andenplads.

De mest eftertragtede spilfigurer er Lara Croft (Tombraider), D. Va (Overwatch) og Super Mario.