Forside Underholdning Trist nyt til faste seere: DR-megahit udskudt på ubestemt tid

Trist nyt til faste seere: DR-megahit udskudt på ubestemt tid

dr,danmarks,radio
Shutterstock

Ifølge værten var han ikke tilfreds med, hvad programmet kunne byde på.

Lige nu læser andre

Efter mere end otte år ved roret har Jonatan Spang været fast leverandør af samfundssatiriske stikpiller til tusindvis af seere hver uge. Men den velkendte vært trækker stikket – igen.

Den planlagte sæson 14 af DR-programmet ‘Tæt på sandheden’ bliver ikke sendt i den nærmeste fremtid.

Det bekræfter Spang via sin presserådgiver over for Ekstra Bladet. Baggrunden er ifølge komikeren personlig.

– Det er halvandet år siden, at jeg blev skilt, og alt er desværre ikke faldet på plads endnu. Jeg kom igennem sidste sæson af ‘Tæt På Sandheden’, men var ikke tilfreds med min egen indsats og havde troet, at sommeren kunne bringe ro og give fornyet energi, men det er desværre ikke sket. Derfor har jeg set mig nødsaget til at udskyde sæson 14 indtil videre, lyder det fra Spang.

Pausen falder blot en måned efter, at Spang lancerede projektet ‘Tæt på sandheden undersøger’ sammen med reporter Sebastian Kanani.

Ikke første gang

Læs også

Det er ikke første gang, Spang har haft brug for at trække sig. I 2024 forsvandt han også fra programmet i en periode og overlod midlertidigt værtstjansen til Esben Pretzmann.

– Efter mere end 135 afsnit af ‘Tæt på sandheden’ må jeg erkende, at jeg gennem en længere periode har trukket på mine reserver. Jeg er træt, og for at kunne genoprette min energi har jeg lige nu brug for at holde en længere pause, skrev han dengang i et opslag.

Dengang vendte Spang dog tilbage igen i begyndelsen af 2025. Om det samme kommer til at ske denne gang, står stadig hen i det uvisse.

‘Tæt på sandheden’ har gennem årene cementeret sig som en af DR’s mest populære satireformater. Med sin skarpe, politiske humor og en skiftende parade af aktuelle temaer har programmet været med til at sætte dagsordenen og samtidig fastholde høje seertal – ikke mindst takket være Spangs karakteristiske levering.

Ads by MGDK