Utallige seere har klaget over gentagne problem – og nu lægger chefen sig fladt ned.
Lige nu læser andre
TV 2 står igen midt i en debat om manglende diversitet i deres populære datingprogrammer. Kort efter lanceringen af den nye sæson af Bachelor og afslutningen på optagelserne til “Bachelorette” møder kanalen kritik for at vælge deltagere, der ifølge seerne ligner hinanden alt for meget.
Kommentarsporene på sociale medier flyder over af reaktioner, hvor mange peger på, at TV 2’s cast hovedsageligt består af slanke, hvide, blonde kvinder – et billede, der ifølge kritikerne ikke repræsenterer bredden i det danske samfund.
I P1-programmet Dårlig stemning blev TV 2’s underholdningsredaktør, Thomas Strøbech, spurgt ind til reaktionerne. Han fortæller, at han i første omgang forsøgte at afvise kritikken, men hurtigt måtte erkende, at den havde noget på sig.
“Altså i første omgang tænkte jeg måske også helt automatagtigt, gud, hvor er det typisk, vi offentliggør en kvinde, og det eneste folk forholder sig til, er hendes krop,” siger han.
Efter at have genovervejet kritikken, konkluderede han dog, at seerne har en pointe.
Læs også
“Så tænkte jeg efter, og det er en relevant kritik. Det er jo rigtig nok, at den diversitet vi har haft i de her otte kvinder ikke har været så bred, som man kunne ønske sig i kropstyper.”
Strøbech understreger, at det ikke handler om, at de kvinder, som TV 2 har castet, er forkerte, men at der mangler variation. Han peger på, at intentionen aldrig har været at fremme et bestemt skønhedsideal, men at redaktionen måske har undervurderet, hvilke signaler valgene sender.
Han lover samtidig, at TV 2 fremover vil lægge større vægt på at afspejle mangfoldighed, når deltagerne til “Bachelor”-universet skal findes næste gang.