TV 2-kendis river teltpælene op: Er flyttet til Holland

Nicolai Busekist

58 uger siden

|

04/09/2023
Underholdning
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TV 2-kendissen har haft brug for at prøve noget nyt, og har derfor flyttet sit liv til den sydlige del af Holland.

Dagens topnyheder

De fleste kender til, at man i ny og næ kan få et behov for at prøve noget nyt. For mange betyder det, at man for eksempel vælger at kaste sig over en ny hobby.

For andre kræver det dog et mere markant skifte i livet, hvilket eksempelvis kunne være at flytte til et andet land.

Netop dette har Thalia Pitzner, der især er kendt fra tv-programmet 'Diamantfamilien', som blandt andet kan findes på TV 2, valgt at gøre.

Det gjorde hun allerede i starten af i år, hvor hun tog en stor beslutning om at flytte til Tyskland. Med sig havde hun både sine heste og hunde.

Hun valgte at skifte Danmark ud med Tyskland på grund af sin forretning og sin store kærlighed til hestesport. At valget netop faldt på Tyskland var, at landet har mere at byde på end Danmark.

På trods af, at det er ganske kort tid siden, at hun flyttede til Tyskland, har hun nu valgt at rive teltpælene op igen.

Måske skulle man tro, at hun har gjort dette med henblik på at flytte hjem til Danmark, men det er ikke tilfældet. Tværtimod er hun flyttet til et helt andet land, da hun er rykket til Holland.

"Jeg er i Sydholland nu. Jeg ønsker at prøve noget nyt, og så er området godt for hestesport," fortæller Thalia til HER&NU.

Mediet skriver også, at hun på det sociale medie Instagram har delt en række glimt fra flytningen.

Det har naturligvis været en omfattende affære, da det ikke blot er en sofa og et par flyttekasser, der er blevet flyttet. Derimod har hun været nødt til også at finde et nyt hjem til hendes heste.

Thalia Pitzner har ikke udtalt sig om, hvad hendes planer er for livet i Holland. Ydermere har hun heller ikke fortalt noget om, hvor lang tid hun har planer om at bo i den sydlige del af Holland.