TV2-profil sygemeldt med stress: Begyndte at græde ukontrollabelt

Skrevet af Henrik R

16/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
TV 2-deltageren er blevet sygemeldt med stress

Mest læste i dag

Kaspar Arianto var sammen med manden Lambang Arianto med i sæson 2 af 'Sommerdrømme', som de endte med at vinde.

Dengang var der stor glæde af spotte hos parret, men for tiden forholder det sig anderledes hos Kaspar Arianto. Han har nemlig valgt at sygemelde sig med stress.

Det afslører han i et opslag på Instagram.

"Et øjebliks ro. Ja, faktisk flere ugers ro. For jeg er sygemeldt med stress," skriver han.

Han fortæller også, at det er årsagen til, at det har været stillet på hans sociale medier.

I opslaget afslører han, at han ser op til folk, der kan stå ved deres følelser, hvorfor han har valgt at gøre det samme. Det er nemlig noget, han ønsker at blive bedre til.

Herefter åbner han op omkring, at det faktisk ikke er første gang, at han har været ramt af stress. For 10 år siden gik han nemlig ned med stress, hvilket resulterede i, at han besvimede.

"For 10 år siden gik jeg ned med stress. Bogstavelig talt. Bevidstløs under et bord på Berlingske. Lovede mig selv dengang, at det aldrig måtte komme så vidt igen," skriver han, og fortsætter:

"Gennem de sidste måneder er de samme symptomer dog kommet snigende: Svimmelhed, kvalme, søvnløshed, glemsomhed, stammen. Men værst af alt vrede - den famøse korte lunte."

Kaspar Arianto fortæller, at det hele kulminerede for ham, da han for halvanden uge siden skulle have taget en blodprøve, hvilket fik ham til at 'græde ukontrollabelt'.

Det fik ham til at reagere, for samme dag trak han nemlig støtte på sit job, som han - ifølge opslaget - får lov til at vende tilbage til igen.

Desuden afslører han, at han ikke er i tvivl om, hvad der har forårsaget, at hans krop er blevet så presset, at han nu har været nødt til at melde sig syg med stress.

"For selvom jeg lige nu er slået hjem som en ludobrik, er årsagen til miseren klar: For meget af det gode. For mange sjove opgaver, vilde projekter og vidunderlige muligheder for vores lille familie. Men også alt for få tilfælde af 'pænt nej tak', alt for mange sygdomsbekymringer for Java og alt for strenge, selvskabte krav til det gode familieliv og forældreskab," skriver han.

Du kan læse opslaget her