Tv2 Zulu søger nye deltagere til Date mig Nøgen

Skrevet af Henrik R

18/11/2019
Tv2 Zulu
Tv2 Zulu
En sæson 3 af Date mig Nøgen er på vej, men det kræver naturligvis, at der også er nogle deltagere med. Nu kan du blive en af dem, da Tv2 Zulu søger nye nøgne danskere til programme.

Dagens topnyheder

Sæson 2 af det populære nøgendating-program ‘Date mig Nøgen’ kører netop nu på skærmen, men det forhindrer ikke Tv2 Zulu i at producere en tredje sæson af det populære program.

De er derfor gået i gang med at lede efter danske singler, der har lyst til at tage imod udfordringen, hvor de skal smide klunset på landsdækkende tv, og se om de kan være så heldige at ende på en date.

Via Facebook har Tv2  Zulu lavet en lille ansøgningsvideo, hvor de beder singler om at henvende sig til dem. Det er Tv2 Zulu og Stong Productions der står bag produktionen af programmet, og de søger mænd og kvinder i alle former og størrelser.

Det eneste krav de har, er, at du er fyldt 18 år.

“Så er du træt af den filterfulde og polerede virkelighed, der påvirker dating-livet, og vil du i stedet være med til at gå forrest, og vise et ærligt og naturligt billede af dig selv? Så er det dig, vi leder efter!,” skriver Tv2 Zulu i deres ansøgning til Date mig Nøgen sæson 3.

Ansøg om at være med i Date mig Nøgen sæson 3 her

Mega populært

Date mig Nøgen har vist sig at være et kanonpopulært program. Ikke bare i Danmark men også i udlandet, hvor flere lande allerede har ‘kopieret’ programmet ‘Naked Attraction’ fra England.

I 2018 var en af de mest søgte termer på Google ‘Kommer der Date mig Nøgen i Danmark?’ og det fik de svaret på senere det år, da programmet fik premiere i efteråret 2018 med sæson 1.

Programmet fik masser af omtale, hvor det primært fik ros. Det betød naturligvis også, at der var interesse i at få lavet en sæson 2 af Date mig Nøgen, og den kører på skærmen netop nu.

Sæson 2 nærmer dog så småt sin afslutning, og derfor er Tv2 Zulu og Strong Productions allerede gået i gang med at producere en 3. sæson af det populære datingprogram.

Hvis du har lyst til at være med, skal du altså bare klikke på linket ovenover, og så bliver du taget direkte til ansøgningssiden.