Vandt med få stemmer: Så tæt var finalen

Skrevet af Henrik R

10/04/2021
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Det var uhyre tæt i går aftes, da vinderen skulle findes i dette års udgave af X Factor.

Mest læste i dag

Der var finale i talentprogrammet X Factor i går aftes, og det var på forhånd af eksperter spået, at det ville blive Nikoline og Solveig, der ville stå tilbage som en af de to vindere efter aftenens program.

Eksperterne fik ret, da Simon & Marcus røg ud som 3’er i finalen, og dermed kunne Oh Land se sine to deltagere kæmpe om førstepladsen.

Det blev dog den unge Solveig, der vandt hele skidtet, og dermed endte Nikoline Steen Kristensen på en flot 2. plads.

Det var dog en yderst tæt finale, det afslører TV2 her efter finalen.

De har nemlig afsløret antallet af stemmer, som deltagerne fik i finalen, og de afslører, at der ikke skulle meget til, før at resultatet havde været et andet.

Faktisk var drengene Simon & Marcus heller ikke helt uden chancer, men det havde krævet lidt flere stemmer, hvis de skulle være blandt de sidste to i finalen.

Så tæt var det

TV2 har afsløret, at der i den første runde af finalen, hvor der stadig var tre deltagere med, blev stemt således.

Solveig fik 36 % af stemmerne, Nikoline Steen Kristensen fik 35 % af stemmerne, mens Simon & Marcus fik 29 % af stemmerne.

Det betød, at Simon & Marcus blev sendt ud, og dermed skulle afgørelsen falde mellem Solveig og Nikoline Steen Kristensen.

Den afgørelse var også tæt, men Solveig træk dog flere procentpoint fra Nikoline end ved den første afstemning. Solveig vandt nemlig X Factor med 52.7 % af stemmerne, mens Nikoline Steen Kristensen fik de resterende 47.3 %.

Det var dermed afslutningen på dette års X Factor, men TV2 afslørede allerede tidligere på dagen, at der kommer en ny sæson, hvor de allerede nu søger nye deltagere.