Vild med Dans: Her er vinderen af finalen

Henrik Rothenbücher

262 uger siden

|

29/11/2019
Underholdning
Jakob Fauerby, Christopher Læssø og Coco O er i Vild med Dans finalen. Foto: Henrik Ohsten TV2
Jakob Fauerby, Christopher Læssø og Coco O er i Vild med Dans finalen. Foto: Henrik Ohsten TV2
I aften er der Vild med Dans-finale i Forum Horsens, og det bliver et ægte festfyrværkeri. Dog lader det til, at den største spænding skal findes i hvem der bliver nummer to eller tre, for førstepladsen ser allerede ud til at være afgjort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er i dag fredag den 29. november, og det betyder, at mere end en million danskere vil sidde foran tv-skærmene i aften og følge med i den spændende Vild med Dans-finale.

Siden fredag den 13. september har 12 kendisser skulle forsøge at danse sig i finalen i Vild med Dans med deres respektive dansepartnere.

I fredags trak den unge model Oscar Bjerrehuus og hans dansepartner Asta Björk det korteste strå, og de måtte dermed forlade Vild med Dans lige inden finalen. Det betyder, at der resterer tre par.

Coco O og Morten Kjeldgaard. Jakob Fauerby og Silas Holst samt Christopher Læssø og Karina Frimodt.

De vinder Vild med Dans 2019

Der er sket flere store overraskelser i Vild med Dans i denne sæson. Umut Sakarya var spået at ryge ud i det første program, men han og Jenna Bagge nåede rigtig langt, og de kunne formentlig være nået til finalen eller ganske tæt på, hvis han ikke havde valgt at trække sig.

Oscar Bjerrehuus var ligeledes spået et tidligt exit, men han og Asta Björk klarede det formidabelt, og de klarede det helt indtil semifinalen.

Også Christopher Læssø har overrasket bookmakerne, der slet ikke havde forventet at gå så langt. Omvendt så røg forhåndsfavoritten Neel Rønholt ud længe før, at man havde forventet det.

Det efterlader nu en finale, hvor bookmakerne på forhånd kun havde gættet det ene par rigtigt, men det ene par lader til gengæld også til at være så store favoritter, at de står til en jordskredssejr.

Skuespiller Jakob Fauerby og danseren Silas Holst skrev historie fra dag 1, da de er de første to mænd til at danse sammen i det populære danseprogram. Nu tyder det på, at de skal skrive endnu større historie, da de vinder Vild med Dans i aften.

Det er bookmakerne meget sikre på, og derfor gives der lige nu kun odds 1.55 på Jakob og Silas i aften.

“Vi har haft nogle dramatiske runder, de sidste par uger. Vi har haft Jakob og Silas som favoritter stort set fra starten, og det har vi stadig til odds 1,55. Men for bare et par uger siden, ville vi ikke have spået at Christopher Læssø og Karina Frimodt, ville komme med i finalen, og nu er de favoritternes nærmeste konkurrent,” fortæller oddssætter Mathias Reimer Larsen fra Danske Spil.

Det er dog ikke kun Danske Spil, der tror på en sejr til Jakob Fauerby og Silas Holst. I pressemeddelelsen fra Danske Spil fortæller de, at hele 65 % af alle vinderspil på Vild med Dans har været på lige netop de to.

Vild med Dans-finale som aldrig før

Finalen i Forum Horsens i aften bliver med et ekstra twist i forhold til tidligere. Underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbech fra Tv2 fortæller til egen hjemmeside, at der kommer til at ske store ændringer i finalen i aften.

For første gang skal tv-seerne blandt andet se hele tre freestyles, da der er tre finalepar med i år i stedet for de vanlige to dansepar.

Derudover skal danserne kun på gulvet to gange i stedet for tre, og så vil de være tvunget i en ny udfordring til at benytte sig af fire professionelle dansere i deres koreografi.

Finalen i Horsens forventes at blive et festfyrværkeri, da der også vil være underholdning af ingen ringere end Lukas Graham og Burhan G.