'Vild med dans'-stjerne i kæmpe brøler: Gjorde det ikke med vilje

Kamille Isaksen

1 uge siden

|

11/06/2024
Underholdning
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Det var ikke alle følgere, som var helt tilfredse med 'Vild med dans'-stjernen efter fejlen.

Dagens topnyheder

Lige nu sidder mange danskere og følger med i Lissa og Sofies rejse, hvor de håber på at finde kærligheden i TV 2-programmet ‘Bachelorette’.  

Der bliver udgivet tre afsnit om ugen, og selvom man nogle gange kunne have lyst til at se det hele med det samme, så giver det alligevel en spænding, at man skal vente på, at det næste afsnit kommer ud. 

Netop derfor er det også træls, hvis nogen spoiler, hvad der kommer til at ske i afsnittene.

Mette Sommer deltog i 2. sæson af ‘Bachelor’ og 1. sæson af ‘Bachelorette’, hvor hun endte med at give sin sidste rose til bejleren Boris Hjort. Kærligheden gik dog ikke, og i dag danner hun par med Kristian Lindegaard, som sammen venter et barn. 

På den karrieremæssige front går det da også godt for Mette Sommer. Sidst deltog hun i jubilæumssæsonen af ‘Vild med dans’, og nu er hun vært på podcasten ‘Bag om Bachelorette’. 

Hendes rolle som podcast-vært er faktisk også det, som nu har fået hende i fedtefadet. Influenceren kom nemlig i modvind hos sine følgere, da hun ved en fejl uploadede et manuskript med spoilers for det populære tv-program "Bachelorette" på sin Instagram-story. Hændelsen, der fandt sted mandag eftermiddag, har ført til en strøm af utilfredse kommentarer fra fans.

Mandag eftermiddag blev en video delt på Mette Sommers Instagram-story, som indeholdt detaljerede planer for den kommende episode af hendes podcast "Bag om Bachelorette". Videoen, som kun skulle være synlig i 24 timer, blev hurtigt fjernet igen, da Mette Sommer indså, at den indeholdt spoilers for denne uges "Bachelorette"-programmer.

"Det beklager jeg, jeg tænkte ikke over, man kunne stoppe videoen. Det var en kæmpe brainfart. Jeg er ked af, hvis jeg har ødelagt din uge," udtalte Mette Sommer i en ny story som reaktion på fejlen.

Faldt ikke i god jord hos følgerne

Reaktionen fra følgerne var ikke nådig. Mange udtrykte deres frustration over at få afsløret vigtige detaljer fra programmet, som de glædede sig til at se. Mette Sommer erkender fejlen og understreger, at det ikke var hendes hensigt at ødelægge oplevelsen for nogen.

Mette Sommer brugte også lejligheden til at appellere til sine følgere om at bevare en god tone, selv når fejl opstår. Hun modtog en række mindre venlige beskeder efter hændelsen og opfordrede folk til at tale ordentligt: "Til alle jer, der har sendt mindre søde beskeder. Tal ordentligt. Jeg gjorde det ikke med vilje," skrev Mette Sommer i sin story.

Mette Sommers podcast "Bag om Bachelorette" kan høres på Podimo.