‘Vild med dans’-stjerne var en tur under kniven efter alvorlig ulykke: Sådan har han det nu

Kamille Isaksen

2 uger siden

|

09/07/2024
Underholdning
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
'Vild med dans'-stjernen kan nu give en opdatering efter den smertefulde ulykke.

Dagens topnyheder

Da jubilæumssæsonen af ‘Vild med dans’ løb over skærmen, var det for de fleste glimmer og glamour, der fyldte hver en krog. 

Men for den danske designer Soeren Le Schmidt var alt ikke smil og glade dage. Blot to uger inde i programmet pådrog designeren sig nemlig en mere alvorlig skade på sit højre øje. 

I en meget uheldig bevægelse endte Soerens hustrus ring med at ramme hans øje, hvilket resulterede i, at han mistede synet. 

Soerens hornhinde ville på daværende tidspunkt ikke vokse sammen igen, og han var derfor nødsaget til at undgå en operation for at få synet tilbage.

I et tidligere interview har designeren fortalt, at alt var gået, som det skulle, og at han efterfølgende gik til kontroller.

Sådan har han det nu

På årets Roskilde Festival, under Røde Kors' Klub 10-arrangement, mødte HER&NU Soeren Le Schmidt, hvor han gav en opdatering om sit helbred.

Her kunne han fortælle, at det hele var gået lige, som det skulle.

"Jeg har fået fikset det, og nu er det perfekt - alt er godt," fortæller Soeren Le Schmidt med et smil og tilføjer, at hans syn nu er, som det var før uheldet.