X Factor-deltager afslører: Brugte huslejen på stoffer

Skrevet af Henrik R

21/02/2020
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Det er en deltager med en blakket fortid, der skal synge i årets første X Factor live-show. Rapperen 'Kali' fortæller i dag på et pressemøde om sin hårde fortid.

Mest læste i dag

Når deltagerne i aften skal i aktion i X Factor, er det første gang, de skal på gulvet foran live foran tv-seerne hjemme i stuerne.

Det bliver en nervøs og intens omgang, og for en af deltagerne bliver det måske mere specielt end for de andre.

Rapperen Kali som har Oh Land som dommer, havde nemlig ikke turde drømme om, at han ville komme så langt i X Factor. Hans fortid er noget blakket, og han har selv fortalt, at havde det ikke været for hans datters skyld, så er det ikke sikkert, at han havde været her i dag.

Fortiden har været hård, og på et pressemøde forud for fredagens liveshows har Ekstra Bladet talt med ham, hvor han fortæller, at han brugte rigtig mange penge på stoffer i sin fortid.

Faktisk brugte han typisk hele sin husleje på det hver måned.

“Jeg brugte en husleje på stoffer om måneden. Da det var værst, lå jeg på en 11.000-13.000 kroner om måneden. Det er rigtig mange penge. Der var ikke råd til husleje oveni i hvertfald. Så det hele begyndte at ramle derfra,” fortæller rapperen til Ekstra Bladet.

Folk har taget det rimeligt positivt

Heldigvis kom Kasper ‘Kali’ Andersen ud på den anden side, og derfor kan danskerne i aften se ham på scenen i X Factor til det første live-show.

Det var dog slet ikke sikkert, at han havde meldt sig til programmet, for det er nemlig ikke et program, der er særlig meget ‘street credit’ i blandt hiphoppere.

Han er dog rigtig glad for, at han valgte at tilmelde sig.

“Folk har taget det rimeligt positivt. Der har ikke været noget, og der er mange, der faktisk har respekt for det. Jeg håber jo, at det her kan starte en bølge af andre rappere, der melder sig til programmet, og jeg håber, at folk vil tage godt imod det,” fortæller han.

‘Kali’ skal dog krydse sine fingre i aften, for han er nemlig favorit hos bookmakerne til at ryge ud i aften. Danske Spil giver odds 3.00 på, at han forlader programmet i aften.