Det kan blive historisk: Ny prognose varsler usædvanligt forår

Laurids Gjelstrup

15 timer siden

|

07/05/2025
Vejret
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ny prognose varsler usædvanligt forår.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Solrige himmelstrøg og blå majdage får mange danskere til at trække ud i haven og nyde vejret, men bag det lune forårsvejr gemmer sig en voksende bekymring.

Danmark står nemlig midt i et af de tørreste forår i nyere tid, og hvis prognoserne holder stik, kan året skrive sig ind i historiebøgerne.

Det skriver TV 2

Siden 1. marts er der blot målt 47 millimeter regn på landsplan. Det placerer året på en foreløbig andenplads over de tørreste forår i Danmark i mindst 32 år.

Prognoserne peger på, at de kommende to uger kun vil bidrage med nogle få millimeter yderligere, og holder maj sig tør, kan 2024 overgå rekorden fra 1993 og blive det mest tørre forår i 51 år.

Bornholm topper listen over de mest tørkeramte egne med blot 16,3 millimeter nedbør siden forårets begyndelse.

Også store dele af Sydsjælland, herunder kommuner som Lolland og Vordingborg, har kun fået omkring 20 millimeter. Til sammenligning er gennemsnittet for april alene 38,5 millimeter.

Farlig cocktail

Ud over manglende regn har foråret også været præget af højere temperaturer og flere solskinstimer end normalt. En kombination, der ifølge meteorologerne skaber en farlig cocktail for både haveejere og landmænd.

"Set over de sidste 20 år har vi set en klar tendens til tørke i foråret. Og det er noget, der giver stigende problemer for haveejere og landbruget," udtaler meteorolog Andreas Nyholm fra TV 2.

Samtidig viser tørkeindekset ingen tegn på at bremse. Det ligger aktuelt på 7,1, og hvis udviklingen fortsætter, kan Danmark allerede i slutningen af maj opleve landsdækkende tørkedøgn, noget der aldrig før er registreret i de 21 år, hvor indekset har været målt.

Med udsigt til fortsat tørke og ingen regn i sigte er det forår, der for mange begyndte med solskin og varme, nu i fare for at blive husket for sin udtørrende konsekvens.

Ads by MGDK