Brasiliansk virolog: 'Forbudt stof' reducerer coronavirus til en harmløs sygdom

Skrevet af Jakob A. Overgaard

10/04/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I Brasilien er resultaterne med at behandle med stoffet hydroxyklorokin tilsyneladende entydige. På et hospital i Sao Paolo er antallet af døde reduceret kraftigt efter indførelsen af behandlingen med malariamedicinen. Andre steder i verdenen er man mere skeptiske.

Mest læste i dag

For et par dage siden forlød det fra Sverige, at flere hospitaler, havde stoppet behandlingen med klorokin. Der var nogle risici ved behandlingen, som man ikke følte levede op til de positive effekter, medicinen havde på coronavirus. 

Ifølge en dansk læge, så kan man undgå de mange risici ved at behandle med hydroxyklorokin i stedet for, ligesom der forsøges med i både Brasilien og Frankrig. 

I et opslag på læge Stig Ekkerts Facebookside, fortæller han, at man i Brasilien haft stor held med hydroxyklorokin. Behandlingen skulle ifølge opslaget reducere antallet af dødsfald til praktisk talt nul.  I opslaget understøttes påstanden af en lokal virologs udsagn fra en artikel, som der referes men ikke linkes til. 

Ifølge opslaget er den rette måde at behandle med hydroxyklorokin svaret på, hvorledes patienter med coronavirus skal behandles. Ikke mange lande har valgt at anerkende behandlingen endnu. Der er gode erfaringer fra nu Brasilien og Frankrig, mens man i en række lande har valgt at godkende medicinen til behandling mod corona. Danmark har dog ikke valgt at godkende klorokin eller hydroxyklorokin.

Paolo Zanotto er virolog ved universitetet i Sao Paolo. Han har udtalt sig positivt om hydroxyklorokin flere gange. Ifølge den lokale virolog skal man påbegynde behandlingen med hydroxyklorokin over hele verden, resultaterne taler for sig selv. Der er  indsamlet så meget data omkring brugen af medicinen, at en udsættelse af behandlingen er en katastrofe. Flere brasilianske hospitaler har valgt at indføre behandlingen. 

At landene ignorerer en behandling, der virker, er, ifølge virologen, en regulær katastrofe. 

I Danmarks forsinkes de kliniske forsøg

I Danmark er det læge Stig Ekkert, der står bag et studie, som skal påvise effekten af hydroxyklorokin. Studiet er endnu ikke blevet godkendt. Ifølge de officielle forklaringer skyldes den manglende godkendelse at Danmark i forvejen er med i et stort international studie, der kaldes Discovery. Læge Stig Ekkert er dog ikke tilfreds med, at der først kommer brugbare resultater fra Discovery om seks måneders tid. Ligeledes har lægen været ude at kritisere, at forsøgene ikke tager den nyeste viden i brug, når der testes.

Hydroxyklorokin og klorokin er i Danmark ikke godkendt som behandling for covid-19. Danske læger har fået forbud mod at udskrive stoffet til deres patienter. Mange af læge Stig Ekkerts følgere stiller spørgsmålstegn ved de danske myndigheders beslutning om netop hydroxyklorokin og klorokin. De forstår heller ikke, at den danske journaliststab ikke kigger nærmere på sagen. 

Lægemiddelstyrelsen har tidligere kritiseret Stig Ekkerts lovprisning af klorokin. Særligt i forbindelse med udsendelsen af en pressemeddelelse tilbage i slutningen af februar, hvor Ekkert henviste til tidlige kinesiske resultater. De danske myndigheder finder de nuværende resultater og det eksisterende data for begrænset til at kunne træffe en beslutning om at godkende medikamentet til behandling.