Derfor må astronauter hverken onanere eller have samleje i rummet

Foto: Shutterstock.com

Du har formentlig aldrig tænkt over det, men nu må du bare vide det: Hvorfor må astronauter ikke have sex eller onanere i rummet? Læs med herunder og find ud af det.

En ingeniør fra den amerikanske civil rumfartsorganisation (bedre kendt som NASA) har til tv-værten Conan O'Brien afsløret, at astronatuer ikke må (og desuden har meget svært ved at) have sex eller onanere i rummet, og det er der flere grunde til, men særligt én af dem er rimelig logisk, når man først lige tænker over det. 

O'Brien har således ifølge Unilad forklaret, at "det ender overalt" og uddybet, at 'det' er både mandens og kvindens "væsker."

Læs også

Derfor efterlader mange fly hvide 'striber' i luften

Han har derudover forklaret, at én mandlig astronaut derfor i princippet kan gøre alle sine kvindelige kolleger gravide, hvis han 'tager sig en spiller' i det ydre rum. 

"Tre kvindelige astronatuer kan blive gjort gravide af den samme mand på én gang. Det finder sin vej," har han således udtalt. 

"Sex og onani i rummet er et logistisk mareridt med problemer med alt fra flydende væsker til skrumpende 'manddom'," har han desuden forklaret og yderligere uddybet, at sex i rummet dog ikke er "umuligt," men meget upraktisk og forbudt hos NASA. 

Rumagenturet har desuden udtalt, at ingen mennesker har haft sex i rummet, hvilket følgende fem forskere og eksperter har kritiseret.

Simon Dubé (PhD i 'Psychology of Human Sexuality, Erobotics & Space Sexology' ved Concordia University), Dave Anctil (PhD i 'Political Philosophy'), Judith Lapierre (Professor i 'Faculty of Nursing Science' ved Université Laval), Lisa Giacarri (Forskningsassistent ved Concordia Vision Laboratory) og Maria Santaguida (PhD kandidat i 'Psychology' ved Concordia University).

Disse forskere mener, at NASA og andre rumfartsagenturer bør bane vejen både for mere forskning på området, men også for at astronauter kan og må have sex i rummet, ligesom de kritiserer, at forskning på "menneskelig intimitet og seksualitet i rummet [...] er tæt på ikke eksisterende."

Ifølge Dubé har "ingen forskning" kigget på, hvordan sex i rummet påvirker for eksempel astronauters effektivitet og arbejdsmiljø, og holdet af forskere mener derfor, at "rumagenturer må stoppe med at undgå seksuelle emner og til fulde anerkende vigtigheden af kærlighed, sex og intime forhold i menneskers liv."

"[...] vi opfordrer dem til at udvikle rumsexologi som et videnskabeligt område og forskningsprogram: Ét der ikke bare skal stile efter at studere sex i rummet, men også designe systemer, habitater og træningsprogrammer, som tillader intimitet at finde sted uden for vores hjemplanet; Jorden," har Dubé udtalt. 

Holdet foreslår helt konkret, at Canadas rumagentur grundet deres "ekspertise og det sociopolitiske klima i Canada" skal være "verdensleder inden for rumsexologi."

Læs også

Fie Laursen: OnlyFans og YouTube har gjort mig til en god mor

 

 

 

Dagens Gossip