Disse gør, at du får mere sex

Skrevet af Henrik R

20/08/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En større undersøgelse viser, at det faktisk har stor betydning for dit romantiske liv, om du benytter dig af emojis eller ej. Folk der sender emojis vil nemlig komme på flere dates og få mere sex end de personer, der ikke gør.

Dagens topnyheder

Emojis er en ting, som de fleste helst ikke vil være foruden. De kan spice en besked op, så den virker knap så tør, og de fleste ved heldigvis i hvilke situationer, man bør benytte dem.

En jobansøgning er oftest bedst uden emojis, hvis man gerne vil tages seriøst, men til gengæld er det godt i beskeder mellem venner, da man dermed lettere kan tolke personens humør.

Nogle personer nægter dog kategorisk at benytte sig af emojis, men det skal de måske til at lave om på. Foruden det, at beskederne kan virke lidt kedelige, så er sandsynligheden for at få sex og komme på dates betydeligt mindre.

Det viser et studie, der er blevet publiceret på journals.plos.org, hvor de har taget et kig på brugen af emojis, og hvilken betydning det har for forhold.

Mere sex og flere dates

Forskerne ville helt præcist finde ud af, om de små emojis gør det lettere for folk at knytte sig til hinanden, modsat de personer, der aldrig sender emojis.

“Vores undersøgelser viser, at brugen af emoji med potentielle partnere er med til at opretholde en fortsat forbindelse efter den første date, og flere romantiske og seksuelle interaktioner i de foregående år,” lyder det fra en af studiets hovedforfattere, der fortsætter:

“Forskningen giver bevis for, at emojier formidler vigtig affektiv information til potentielle partnere, og de er ofte forbundet med en mere vellykket intim forbindelse,” 

I undersøgelsen samlede de data fra mere end 5.000 mennesker, hvor de også adspurgte dem om årsagen til, hvorfor de benyttede emojier i deres samtaler.

Her var de mest populære svar, at det gav beskederne mere personlighed, at det var lettere at udtrykke sine følelser, og at det var trendy.

Derudover adspurgte de dem om, hvor mange dates og hvor meget sex, de har haft i løbet af de seneste 12 år, og her kunne forskerne altså se en klar kobling. De personer der brugte emojis i deres beskeder, havde flere dates og mere sex end de personer, der ikke benyttede sig af emojis.