Her er apparatet, der giver stød til en snorker

Skrevet af Henrik R

10/03/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Kender du en der snorker meget, så skal vedkommende måske prøve dette nye apparat. Det sender nemlig strøm til snorkeren, så vedkommende til sidst holder helt op.

Dagens topnyheder

Der er ikke noget mere behageligt end en god nats søvn. Omvendt er der heller ikke noget mere forfærdeligt, hvis man sover sammen med en person der snorker - særligt en der snorker højt.

Hvis ikke man selv falder først i søvn, er det næsten umuligt at falde i søvn bagefter, og undersøgelser viser faktisk, at det kan være skadeligt for ens helbred at sove med en snorker, da ens søvnrytme kan blive ødelagt.

Heldigvis så arbejdes der dagligt på diverse apparater, der kan afhjælpe folk deres snorken, og nu er der et apparat på vej, som du helt sikkert vil sætte pris på.

Apparatet hedder Snoozeal, og det er udviklet af søvnprofessoren Anshul Sama. Snoozeal fungerer på den måde, at det sender et lille elektrisk stød ud på tungen af den person, der snorker. Dette er dog ikke mens, at vedkommende ligger og sover. Forvirret? Forklaringen kommer længere nede.

Det britiske medie The Mirror skriver, at produktet er blevet testet i både England og Tyskland, hvor den har haft en succesrate på 70 %.

Foto: Snoozeal

I mediet fortæller de om en case med en kvinde ved navn Louise, der gennem mange år har været plaget af snorken. Hendes mand Martin blev holdt vågen og fik ødelagt sin søvn, og det kom så vidt ud, at Louise skulle opereres.

Inden hun nåede det, blev hun opfordret til at deltage i et testforsøg på University College London Hospital, der testede Snoozeal-apparatet.

Sådan fungerer det

Louise skulle have apparatet i munden hver dag i seks uger, men kun 20 minutter om dagen. Apparatet sidder på tungen, og sender små elektriske stød af sted, som får den ‘slappe’ del af tungen til at spænde.

Det skulle angiveligt være den del, der får folk til at snorke.

Det hjalp hos Louise, der næsten er sluppet helt væk med sin snorken. De fleste nætter kommer der ikke en lyd fra Louise - altså med undtagelse af hendes vejrtrækning - men enkelte nætter kan hun fortsat snorke. Dog er det med en væsentligt lavere volumen end normalt.

Kender du en person, der skulle give i sig kast med apparatet?