NASA har affyret rumsonde ind i asteroide for at undersøge, om Jorden på den måde kan reddes

Skrevet af Mathias Madsen

11/10/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
I et forsøg på at sikre Jorden har NASA affyret en rumsonde ind i en asteroide.

Dagens topnyheder

Lige for tiden frygter mange for deres egen, menneskehedens og Jordens fremtid. 

Det kan både være på grund af den stigende trussel i form af klimaforandringer, et stigende antal naturkatastrofer og stigende vandstande eller på grund af krigen i Ukraine.

Her frygter mange, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, kan finde på at affyre et atomvåben og dermed starte Tredje Verdenskrig og en atomkrig, som potentielt set kan resultere i verdens undergang. 

Selvom begge disse scenarier er utroligt skræmmende, så er det desværre ikke de eneste ting, som truer Jorden og dermed også menneskehedens eksistens i øjeblikket. 

Jorden kan nemlig potentielt set også blive ramt af en asteroide, som er så stor, at den udsletter menneskeheden, men den trussel har det amerikanske rumagentur NASA tænkt sig at være forberedt imod. 

Det skriver TV2

Derfor affyrede NASA i slutningen af september rumsonden DART mod en asteroide. 

Asteroiden udgjorde ikke en trussel mod Jorden, og affyringen var derfor blot et forsøg på at undersøge, om det er muligt at ændre en asteroides bane ved at affyre en rumsonde mod den, og det har indtil videre vist sig, at det ér muligt. 

Derfor er den løsning indtil videre ét af NASA's våben, som vil blive taget i brug for at redde Jorden, hvis der kommer en asteroide-trussel mod Jorden i fremtiden.

Du kan læse mere om forsøget ved at trykke her.