NASA vil brage rumsonde direkte ind i asteroide: Vil ændre dens bane

Foto:Shutterstock

Allerede i næste uge vil NASA smadre en rumsonde ind i en asteroide med 22.000 kilometer i timen i et forsøg på at ændre dens bane.

Det er dog ikke for at ændre et dommedagsscenarie, at NASA forsøger at ændre banen på asteroiden Dimorphos.

I stedet ses det som et forsøg, som skal bane vejen til ny viden i det tilfælde, at en asteroide på et senere tidspunkt får kollisionskurs med Jorden.

Dimorphos har netop ikke retning mod Jorden, så missionen handler udelukkende om at indsamle data til brug på et senere tidspunkt.

Missionen er blevet døbt DART (Double Asteroid Redirection Test).

Efter NASAs plan, vil rumsonden brage ind i Dimorphos natten til tirsdag. Derefter skal den amerikanske rumorganisation bruge noget tid på at behandle den data, der kommer ud af forsøget, før de kan løfte sløret for, om de med succes har ændret banen på asteroiden.

Der har tidligere været asteroider, der har ramt Jorden, og i de værste tilfælde ville det kunne udslette alt liv. Derfor undersøger NASA nu mulighederne for at ændre store asteroiders kurs inden det er for sent.

Læs også

Asteroide har ramt Jorden ikke langt fra Danmark: Kun set fire gange før

 

 

Dagens Gossip