Nu kan du snart blive fuld – UDEN tømmermænd

Skrevet af Henrik R

27/03/2019
En britisk forsker har opfundet en syntetisk form for alkohol, der giver dig følelsen af at være fuld, men samtidig sørger for, at du ikke får alle sideeffekterne. Samtidig går det ikke ind, og skader din lever.

Dagens topnyheder

De fleste synes, at det er sjovt at drikke sig fuld, da man ofte bliver lidt mere afslappet, og man har lettere ved at være social med andre. Dagen derpå har de fleste det dog ofte rigtig skidt, og mange sværger til, at de aldrig rører ved alkohol igen. Hvert fald ikke indtil næste weekend.

Nu kan der dog være en løsning på vej, som kan fjerne alle sideeffekterne ved alkohol, så du stadig kan blive fule eller beruset, men til gengæld vågner du ikke op med ondt i hovedet og følelsen af, at du skal til at dø.

En britisk professor ved navn David Nutt, er i færd med at udvikle en syntetisk form for alkohol, og der går måske ikke særlig længe, før det kommer på markedet. Professoren har i flere år arbejdet på den syntetiske alkohol, som han kalder Alcarelle, og han er nu trådt ind i den sidste udviklingsfase, før han kan få det godkendt til salg.

Den britiske avis The Guardian skriver, at det normalt plejer at tage tre år, men fordi det er et utroligt unikt produkt, vil der nærmere gå fem år, før det vil være godkendt til salg.

Du beholder kontrollen og undgår tømmermænd

David Nutt fortæller, at den syntetiske alkohol vil give brugeren den samme sjove/slørede følelse, som når man er fuld, til gengæld vil man hele tiden være i stand til at tage kontrol over sig selv, og man vil ikke vågne op med hovedpine dagen efter.

Han fortæller ydermere, at det vil være et meget sundt alternativ til alkohol, da det heller ikke går ind og skader ens liver.

David Nutt har forsket i alkoholens effekt på mennesket i mere end 30 år, og han opfandt faktisk en modgift til at omvende fuldskab tilbage i 1983. Det produkt kom dog aldrig på markedet, da det kunne give anfald, hvis man tog det, når man var ædru.

Sidenhen har han arbejdet på at finde en løsning, så man kan stimulere hjernen på samme måde, som når den får alkohol, og det lader altså til, at han er lykkedes med det. Hvis alt går som det skal, og hans produkt bliver godkendt, så går der formentlig ikke meget mere end fem år, før man vil kunne købe dette syntetiske alkohol i butikker og på barer.