Forside Udland Alarmerende udvikling for Donald Trump: Republikanere vil ikke længere forbindes...

Alarmerende udvikling for Donald Trump: Republikanere vil ikke længere forbindes med ham

Donald Trump
Joshua Sukoff / Shutterstock

Flere republikanere forsøger nu at lægge afstand til Donald Trump før det afgørende midtvejsvalg.

Donald Trump står over for en bekymrende udvikling i sit eget parti.

Med midtvejsvalget i USA i sigte frygter flere republikanske politikere angiveligt, at præsidentens lave popularitet kan skade deres egne muligheder hos vælgerne.

Ifølge Financial Times er nogle republikanske kandidater ligefrem begyndt at fjerne henvisninger til Donald Trump fra deres kampagnehjemmesider.

Andre skal have bedt præsidentens stab om at holde ham væk fra deres valgkredse.

Det skriver BT.

Opbakningen rammer nyt lavpunkt

Udviklingen kommer samtidig med, at Donald Trump står svagt i en ny meningsmåling foretaget for Financial Times.

Her er vælgeropbakningen til den amerikanske præsident faldet til blot 33 procent, hvilket ifølge avisen er hans laveste niveau hidtil.

En del af utilfredsheden blandt vælgerne handler ifølge Financial Times om leveomkostninger og inflation.

Partistrateg Kevin Madden peger på, at republikanske politikere møder vælgere, som er bekymrede for deres privatøkonomi, mens Trump ifølge strategen ikke i tilstrækkelig grad anerkender problemerne.

Det skaber nu bekymring internt i partiet forud for midtvejsvalget.

Holder sig væk

Et tydeligt tegn på den voksende afstand kommer i forbindelse med Trumps todages konference om midtvejsvalget i Dallas.

Ifølge Financial Times vil mindst 45 republikanske kongresmedlemmer ikke deltage i arrangementet i American Airlines Center.

Flere har angiveligt forklaret deres fravær med blandt andet bryllupper eller et ønske om at bruge tiden på valgkamp hjemme i deres egne valgkredse.

Det høje deltagergebyr på 25.000 dollar svarende til omkring 160.000 kroner bliver dog også fremhævet som en årsag til fraværet.

Trump vil selv på banen

Trods den voksende bekymring har Donald Trump ikke planer om at holde sig i baggrunden.

Ifølge Financial Times ønsker præsidenten fortsat at spille en central rolle i republikanernes valgkamp.

Ved en sammenkomst i Det Hvide Hus i sidste uge fortalte han således, at han planlægger at gå aktivt ind i valgkampen i dens sidste 30 dage.

Det sker altså på et tidspunkt, hvor flere republikanske politikere ifølge avisen forsøger at skabe større afstand til præsidenten frem mod midtvejsvalget.

Ads by MGDK