Ny test kan spotte Alzheimers to årtier før symptomerne sætter ind

Foto: Shutterstock

En simpel blodprøve kan klarlægge om du får Alzheimers. I nogle tilfælde årtier før symptomerne begynder.

Forskere har identificeret et protein, der er med til at forvolde skade på hjerneceller. Dette protein akkumuleres i blodet op til 20 år før det påvirker hukommelsen. Det skriver Daily Mail.

Proteinet klumper sig sammen i hjernene på Alzheimers-patienter og små fragmenter kan derfor føres ud i blodet.

Med en blodprøve kan forskerne måle niveauerne af det pågældende protein, og indtil videre har forskerene målt en 98 procent nøjagtighed i forhold til at identificere patienter med den frygtede sygdom.

Læs også

Sverige runder skarpt hjørne: Nu er så mange smittet

Der findes ingen kur til Alzheimers, men forskere vurderer, at det vil blive en del lettere at finde en kur, hvis patienter kan identificeres så tidligt som muligt i deres sygdomsforløb. Derved kan forsøg med behandlinger starte så tidligt som muligt.

Den nye test kan måske en dag bruges som en screeningsmetode til at spotte de personer, der er i risikozonen på samme måde som vi kigger efter højt kolesteroltal eller højt blodtryk.

Det vurderes, at testen skal forfines og måske kan tages i brug om omkring fem år.

Etiske problemstillinger i forhold til testen

Alzheimers rammer ca. 4-5% af alle ældre over 65 år. I Danmark anslås det, at over 50.000 ældre personer har Alzheimer i ren form og yderligere ca. 8.500 har en blandingsform af demens, hvor Alzheimer-forandringer i hjernen er en medvirkende årsag.

Læs også

Regeringen åbner og lukker: Her må du rejse hen, og her frarådes det

Eksperter vurderer, at det ikke er helt uden problemer, at indføre en test, der fortæller, om man får Alzheimers. Det etiske aspekt i forhold til at underrette folk om, at de mister deres hukommelse er vigtig at tackle på en fornuftig måde. Derfor er det slet ikke sikkert, at testen nogensinde bliver bredt implementeret, for hvor mange har i virkeligheden lyst til at vide, om de mister deres hukommelse om 20 år.

Forskerne håber dog på, at testen kan være med til at udvikle en kur mod Alzheimers.

Ledende forfatter på den nye undersøgelse dr. Oskar Hansson har udtalt: "Testen åbner muligheden for tidlig diagnose af Alzheimers før demensstadiet, hvilket er meget vigtigt for kliniske forsøg, der vurderer nye terapier, der kan stoppe eller bremse sygdomsprocessen."

Læs også

Denne metode er meget effektiv mod coronavirus

 

 

 

Dagens Gossip