Ny undersøgelse: Lattergas kan nedkæmpe depression

Skrevet af Lukas Jepsen

11/06/2021
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En ny undersøgelse har vist, at lave doser af lattergas kan bidrage til en effektiv behandling af depression.

Dagens topnyheder

Flere og flere mennesker bliver ramt af psykiske lidelser, som angst og depression, hvorfor det også et område der generelt får stor opmærksomhed fra diverse forskere og forskningsprojekter. 

Nu tyder en ny undersøgelse på, at lattergas, muligvis kan hjælpe med en effektiv behandling af depressioner.

Denne nye undersøgelse, er blevet udarbejdet af forskere ved University of Chicago Medicine og Washington University, og afslører, at en enkelt ‘indåndingssession’ med kun 25% lattergas var næsten lige så effektiv som 50% lattergas, i forsøget på hurtigt, at lindre symptomer på behandlingsresistent depression - det skriver Unilad.

Udover, at den lavere mængde gas giver færre bivirkninger – såsom kvalme, opkastning og hovedpine –  blev de positive virkninger også fundet at vare meget længere tid, end tidligere antaget. For nogle, i sådan en grad, at deltagere oplevede forbedringer i op mod to uger.

Disse resultater understøtter teorier om, at ikke-traditionelle behandlinger meget vel kunne være en god måde for patienter, der kæmper med mental sundhed, og samtidig ikke reagerer på typiske antidepressive behandlinger.

Det er en anelse svært, at ignorere ironien i, at netop lattergas kan bruges som i kampen mod depressioner. En funktion, der i lang tid ikke var forbundet med gassen. 

Lattergas bruges ofte som et bedøvelsesmiddel, der tilbyder kortsigtet smertelindring for patienter under tand- og kirurgiske procedurer.

I en tidligere undersøgelse testede forskere virkningerne af en times inhalation med 50% lattergas med 20 patienter.

Denne tidligere undersøgelse førte til hurtige forbedringer i symptomer på depression, der varede i mindst en 24-timers periode sammenlignet med placeboforsøg. Det blev dog også konstateret, at flere patienter led af negative bivirkninger.

I denne seneste undersøgelse gentog forskerne en lignende protokol og så igen på 20 patienter. Men denne gang, blev den såkaldte indåndingssession, udført med kun 25% lattergas.

Det blev opdaget, at med kun halvdelen af koncentrationen af lattergas, var denne behandling næsten lige så effektiv og patienter viste færre bivirkninger.

Peter Nagele, formand for anæstesi og kritisk pleje på University of Chicago Medicine, udtalte ifølge Unilad om undersøgelsen:

“Denne undersøgelse var motiveret af observationer fra forskning i ketamin og depression. Ligesom lattergas er ketamin et bedøvelsesmiddel, og der har været lovende arbejde med ketamin ved en subbedøvelsesdosis (mængder der ikke bedøver helt, red.) til behandling af depression” - fortæller han og fortsætter:

“Vi spekulerede på, om vores tidligere koncentration på 50% havde været for høj. Måske ved at sænke dosis, kunne vi finde 'Guldlok-stedet' (den perfekte mængde, red.) der ville maksimere kliniske fordele og minimere negative bivirkninger,”

Resultatet af undersøgelsen, kan vise sig at blive et vigtigt skridt, i kampen mod depressive mennesker, der ikke får lindring af traditionelle behandlingsformer. Og meget kunne tyde på, at lattergas i den nære fremtid vil kunne bruges som en hurtig, effektiv behandling for patienter med svær depression, der ikke reagerer på typiske behandlinger.

Ikke desto mindre, er det vigtigt at understrege, at undersøgelsen med forsøgspersoner, var administreret af professionelle læger og forskere, og at lattergas derfor ikke skal indtages på eget initiativ, som et middel mod depression.