Nyt studie: 5 % af kræftsygdomme skyldes dårlig kost

Skrevet af Henrik R

23/05/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Lidt over fem procent at kræfttilfælde skyldes en dårlig kost. Det har forskere fra USA fundet ud af, efter at have studeret voksne amerikanere der fik kræft i 2015.

Dagens topnyheder

Kræft er en af de absolut værste sygdomme der findes, og millioner af mennesker omkommer hvert år på globalt plan af den frygtelige sygdom.

Kræft kan være arveligt, det kan komme efter mange års rygning, for meget sol eller fra noget helt fjerde. Faktisk kan kræft komme hvis man ikke spiser en sund og varieret kost, det viser nye studier, der også har talt på, hvor mange mennesker der fik kræft på grund af, at de ikke havde en ordentligt kost.

Ifølge det amerikanske medie CNN, så blev der i onsdags udgivet et nyt studie i JNIC Cancer Spectrum, hvor man har kigget på kræftsygdomme blandt amerikanere fra 2015, som var fyldt minimum 20 år. Dette studie afslørede, at hele 80.110 af de amerikanere der fik kræft, hvilket svarer til 5.2 % af hele befolkningen, fik kræft på grund af deres dårlige kost.

“Dette svarer til hele 5,2 % af alle invasive kræftsager, der er blevet diagnosticeret blandt amerikanske voksne i 2015,” fortæller forfatter på studiet, Dr. Fang Fang Zhang, der er ernærings- og kræftepidemiolog hos Tuffts Universitet i Boston ifølge CNN.

“Denne andel er sammenlignelig med den andel af kræfttilfælde, der skyldes alkohol,” fortæller doktoren.

Disse fødevarer var de største syndere

Forskerne på studiet undersøgte syv forskellige kostfaktorer, for at finde ud af, hvilken slags kost, der var den værste synder. Disse syv var lavt indtag af grøntsager, frugter, fuldkorn, mælkeprodukter, højt indtag af forarbejdet kød, rødt kød og sukkerholdige drikkevarer såsom sodavand.

De fleste ville formentlig regne med, at det ville være indtaget af sodavand, der var forbundet som den største synder af kræfttilfælde, men det var det faktisk ikke. Det var tværtimod et lavt indtag af fuldkorn.

“Et lavt indtag af fuldkorn var forbundet med den største kræftbyrde i USA, efterfulgt af et lavt indtag af mælk, højt forarbejdet kødindtag, lavt indtag af grøntsager og frugt, højt indtag af rødt kød og højt indtag af sukkerholdige drikkevarer,” fortæller professor Zhang til det amerikanske medie.

Resultatet viste altså, at der var størst sandsynlighed for at få kræft, hvis man havde et lavt indtag af fuldkorn i sin kost, mens et højt indtag af sukkerholdig sodavand havde den mindste negative effekt af de syv forskellige kostfaktorer.

Ifølge undersøgelsen viste det sig også, at den dårlige kost især fremprovokerede tarm- og endetarmskræft.

Du kan læse flere fakta og informationer om undersøgelsen fra CNNs hjemmeside her.