Nyt studie: Smukke mennesker er mere modstandsdygtige over for Covid-19

Skrevet af Mathias Madsen

22/02/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ifølge et nye videnskabeligt studie bedømmer mennesker måske ubevidst andre menneskers udseende ud fra, hvor modstandsdygtige de er overfor sygdomme og vira.

Dagens topnyheder

Et nyt studie påstår, at mennesker har mindre risiko for at blive smittet med corona, hvis de er smukke, og studiet antyder samtidig, at der måske er en generel sammenhæng mellem et flot udseende og et stærkt immunforsvar. 

Ifølge studiet, som er udgivet i den videnskabelige journal Proceedings of the Royal Society B, så er "attraktive mennesker" således mindre tilbøjelige til at få corona.

Studiet undersøgte 79 kvinder og 80 mænd ved Texas Christian University, vis udseende blev bedømt af næsten 500 frivillige. Det skriver Unilad

Ud fra disse bedømmelser blev de "mest attraktive" valgt, og det vidste sig, at de havde flere biologiske markører, som ofte hænger sammen med et stærkt immunforsvar, end de mindre attraktive deltagere havde. 

"Resultater viste, at attraktive deltagere [...] havde flere tilfælde af fagocytose af E. coli bakterier, flere basofiler, færre neutrofiler, højere NK celle cytotoksicitet og mindre vækst af Gule Stafylokokker i plasma [...]," står der i studiet, som altså blandt andet slår fast, at smukke mennesker har færre Gule Stafylokokker, som er årsag til flere alvorlige sygdomme. 

Hvis du så sidder og tænker, at studiet ikke giver nogen mening, fordi skønhed er et spørgsmål om øjet der ser, så har du faktisk ikke helt ret. 

Ifølge studiet er der nemlig en grundlæggende fælles forståelse for, hvad der kendetegner skønhed hos et menneske, og disse kendetegn for "attraktive mennesker" har endda været nogenlunde ens i flere tusinde år. 

"Skønhedsstandarder [...] er for det meste ens igennem tid og rum. Forskning har fundet ud af, at kendetegn såsom ren hud, prominente kindben, lyse øjne og fyldige røde læber har været anset som attraktivt igennem hele den kendte menneskelige historie," står der således i studiet, som derfor har givet forskerne grund til at tro, at skønhed og immunforsvarets styrke måske hænger sammen. 

I studiet forklares det således, at folk med et stærkt immunforsvar måske anses for attraktive, fordi det er fordelagtigt at få en livspartner, som ikke er modtagelig overfor sygdom. 

"Fordi så mange skønhedsstandarder er delt af mennesker uanset alder, etnicitet eller kulturel baggrund, så har [...] forskere foreslået, at de [skønhedsstandarderne] måske stammer fra  perceptuelle tilpasninger, som har til opgave at sikre succesfuld partnervalg," forklarer studiet således. 

Forskerne bag mener derfor, at skønhed måske kan afsløre værdier om individets sundhed, kondition og immunforsvar, som man ellers ikke kan observere med det blotte øje. 

De mener således, at "ansigtets tiltrækningsevne måske giver indblik i en persons immunfunktion," men studiet understreger samtidig, at mere forskning er nødvendig, før man kan konkludere noget som helst.

Har du en ven(inde), som stadig ikke har haft corona, så kan du dele artiklen og trøste vedkommende med, at det måske bare er, fordi han eller hun er mere end almindelig attraktiv.