Skål i hamp! Nu vil Coca-Cola lave cannabis-cola

Skrevet af Nils Würtzenfeld

19/09/2018
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den store sodavand-producent er på vej til at bevæge sig ind på cannabis-markedet.

Mest læste i dag

Vanilje-cola, cherry-cola, lemon-cola og kaffe-cola.

Det er ingen nyhed, at The Coca-Cola Company godt kan lide at kombinere deres berømte brune læskedrik med forskellige smagsvarianter og ingredienser.

Nu er Coca-Cola dog - sandsynligvis - på vej med en uventet variant. Det skriver bristiske Metro.

Læskedrik-virksomheden er nemlig i seriøse forhandlinger om at producere en cannabis-variant, som skal sælges i de lande verden over, der enten har eller står overfor legalisering af det kontroversielle euforiserende stof.

Den kommende cannabis-cola er under udvikling i samarbejde med den virksomheden Aurora Cannabis, der er Canadas tredjestørste producent af medicinsk cannabis, og ifølge en kilde er de to langt i forhandlingerne:

- De tæt på at lave en aftale. Det vil blive en drik i ‘recovery drink’-kategorien, som handler om at  hjælpe kunder med inflammation, smerter og kramper - og ikke om at folk skal blive skæve, lyder det fra kilden til Bloomberg.

Grunden til, at Coca-Cola er på vej med den særprægede drik, skyldes eftersigende, at sodavands-mastodonten, der også producerer både Sprite og Fanta, ønsker at bevæge sig ind på det spirrende cannabis-markedet, der i form af medicin bliver tilladt i flere og flere lande.

Dermed er der basis for at få fodfæste i et forretningsmarked, der potentiel kan blive kæmpestort på verdensplan.

Samtidig bliver sodavand flere steder mere og mere upopulært, da det anses for værende usundt. Derfor vil en kommende cannabis-variant også være et anderledes - og i nogle henseende - sundere alternativ.

Selv har en Coca-Cola-talsmand udtalt følgende:

- Ligesom mange andre i drikkevarebranchen holder vi et skarpt øje med ikke-psykoaktiv CBD (cannabidiol, red.) som en ingrediens i en fungerende velvære-drik til et verdensomspændende publikum. Det udvikler sig hurtigt, men ingen beslutning er blevet taget endnu.