Spørgeskema afslører: 1 ud af 30 personer skider i badet

Skrevet af Henrik R

17/02/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et spørgeskema fra en badeværelsesvirksomhed har afsløret, at 1 ud af 30 personer har skidt, mens de var i bad.

Dagens topnyheder

Det er ikke unormalt, at folk vælger at lade vandet, mens de er i bad. Urinen ryger jo alligevel ned i afløbet, og hvis man skulle ramme sig selv, så er man hurtigt blevet ren igen.

Omvendt så er det ikke særlig populært at lave nummer to, mens man er i bad. De fleste vil nok ikke synes, at det er særligt lækkert, og det virker også lidt ulogisk, da afføringen ikke altid er i en form, der kan komme ned gennem risten.

Derfor er det også chokerende tal, der kommer frem i forbindelse med et spørgeskema omkring afføring.

Det viser nemlig, at overraskende mange mennesker, har lavet lort, mens de var i bad.

Spørgeskemaet er udformet af badeværelsesvirksomheden QS Supplies, der har henvendt sig til 1.000 mennesker i henholdsvis Storbritannien og USA.

De adspurgte folk, hvad de har lavet, mens de har været i bad, og her kom der en ubehagelig sandhed på bordet. 33 personer ud af de 1.000 adspurgte, svarede nemlig, at de har lavet stort, mens de var i bad.

Der kommer dog ikke nogen yderligere forklaring på, hvad disse personer efterfølgende gør med afføringen, eller om det er efter en aften med chili, så det hurtigt forsvinder ned i afløbet.

Det gør folk ellers, mens de er i bad

En omgang nr. 2 i badet er dog ikke det eneste, som folk laver, mens de går i bad. Herunder kan du læse, hvad folk ellers benytter tiden på, mens de er i bad.

Tisser

Mænd - Kvinder

68 % - 56 %

Onanere

Mænd - Kvinder

51 % - 28 %

Ifølge QS Supplies så havde cirka halvdelen af de adspurgte ikke delt deres udskejelser i badet med deres respektive partnere.

Nu kommer det store spørgsmål så. Har du nogensinde skidt i badet?