Studie afslører: Spiser du dette, vil du få bedre orgasmer

Skrevet af Henrik R

01/08/2019
De fleste mennesker ønsker bedre orgasmer, og hvis man kan gøre det ved at indtage en lille håndfuld om dagen, så er det måske alligevel godt givet ud.

Dagens topnyheder

Der er rigtig mange ting, der kan føles godt i livet. Den første bid, når man er virkelig sulten, lettelsen ved at sætte sig på et toilet, når man virkelig skal, og så naturligvis prikken over i’et, en rigtig god orgasme.

Den sidste følelse kommer dog i mange forskellige variationer, og det har i mange år virket som om, at mændene har hængt lidt efter kvinderne, hvis man måler i orgasmens varighed og styrke.

Ny forskning har dog vist, at mænd rent faktisk har mulighed for at påvirke følelsen af deres orgasme, det kræver bare, at man indtager det helt rette.

To håndfulde nødder om dagen.

“I rapporten beretter vi om, at en tilføjelse af 60 gram blandede nødder til en vestlige-diet i en periode på 14 uger, vil forøge følelsen af orgasmen og samtidig øge ens seksuelle lyst,” lyder det i rapporten, der er blevet publiceret på hjemmesiden Nutrients.

Kan hjælpe med at holde rejsningen

I studiet har forskerne testet en gruppe raske mennesker, der fortsat er reproduktionsdygtige. De har sammenlignet resultaterne med en lignende kontrolgruppe, og her har der været tydelig forskel på resultaterne.

Foruden en øget lyst til sex og en bedre følelse, når orgasmen indtræffer, så skulle nødder også kunne hjælpe med at forebygge erektionsproblemer.

Nødderne som grupperne har indtaget er en blanding af hasselnødder, mandler og valnødder. Derfor vides det ikke, om der er samme effekt, hvis man spiser peanuts, pistacienødder eller cashewnødder.

Studiet blev foretaget på raske mænd, og det vides derfor ikke, om mænd med diverse helbredsmæssige problemer vil få samme resultat ud af at spise nødder på daglig basis.

En ting er dog sikkert. Hvis der er hold i forskernes resultater, så bør butikkerne blive tørlagte for nødder inden længe.