Ulækker sandhed om din gamle hovedpude

Skrevet af Henrik R

22/06/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Hvornår skiftede du sidst din hovedpude? Ifølge en læge er der flere gode grunde til at skifte den regelmæssigt.

Mest læste i dag

En læge har afsløret hemmeligheden bag de gule pletter, der kommer på hovedpuder. Samtidig understreger han også, at det er et tegn på, at det er tid til at købe en ny hovedpude.

Dr Karan Raj, der er kirurg i Storbritannien, har samlet hele tre millioner følgere på det sociale medie TikTok, hvor han deler videoer om medicin, videnskab, lægelige råd mv. Det skriver News.com.au.

Her han blandt andet også besvaret spørgsmål om søvntilstande, givet en forklaring på placeboeffekten samt forklaret, hvorfor kemo forårsager hårtab. 

Han har også delt en video, der har titlen 'Skift dine puder'. Det er en af hans videoer, som har haft en stor effekt på seerne, hvoraf flere har erklæret, at de er blevet 'chokerede'. 

"Du skal skifte dine puder mindst hvert andet år," forklarer han i sin video, og fortsætter: 

"Den gennemsnitlige person taber omkring fire kg hud hvert år. Det meste ender på din seng eller din pude. Det er som et festmåltid for mikroskopiske støvmider." 

Han forklarede dernæst, at en støvmide har afføring omkring 20 gange om dagen. Det bliver til rigtig meget, når det ganges med de mange hundrede mider, der lever i din pude. 

"En ophobning af fæces fra støvmider kan forårsage problemer med vejrtrækning og symptomer på allergi." 

Lægen forklarede også mysteriet omkring de gule pletter, som udvikler sig på hovedpuder med tiden. Her afslørede han, at det skyldes ophobning af sved og olie fra din krop.

Foto: Shutterstock

"Denne fugt kan forårsage både skimmelsvamp og bakterier," sagde han. 

Til sidst delte han også et simpelt trick, som du kan bruge til at teste, om din pude skal udskiftes. 

"Hvis du kan folde din pude på midten, og den ikke selv springer tilbage, er din pude færdig," siger han i videoen. 

"Den hjælper ikke længere med at holde nakke og ryg i rette position, hvilket kan forårsage smerter i nakke og skulder." 

Videoen er blevet set mere end 1,2 millioner gange siden den blev delt i februar. Det vidner om, at mange går op i deres søvn og sovemiljø. 

I kommentarfeltet gav mange udtryk for, at de havde 'puder ældre end dem selv', mens andre skrev: "Jeg ville ønske, at jeg ikke havde set denne video." 

"Åh, det er derfor, det er svært at trække vejret," skrev en anden, mens en tredje skrev: "Jeg har brugt den samme pude i 11 år." 

"Virkelig ikke, hvad jeg ville se, inden jeg lagde mig i sengen med min 20 år gamle pude. Jeg ved, at det er skidt, men jeg har brug for den," sagde hun.

Andre spurgte, om de kunne vaske deres puder, eller om pudebetræk gjorde stor forskel. Dertil var der også flere brugere, der indrømmede, at de havde brugt lægens trick til at tjekke, om deres puder var klar til udskiftning.