12-årig pige hjælper lillebror til verden

webmaster

370 uger siden

|

10/06/2017
Viralt
Fødsel af lillebror
Foto: Nikki Smith / Facebook
En fødsel i Mississippi forløb udover det sædvanlige forleden. Det var nemlig en 12-årig storesøster, der tog imod sin nye lillebror.

Dagens topnyheder

Da Jacee Dellapenas mor i sidste uge skulle føde sit tredje barn på et hospital i Mississippi, blev det en helt særlig oplevelse for alle involverede. Lægen lod nemlig den bare 12-årige Jacee se med fra første række og få det ærefulde job at tage imod sin nyfødte lillebror.

Det skriver DailyMail

Jacee havde længe ønsket at være en del af fødslen, men at det skulle udvikle sig til, at hun spillede så stor en rolle, havde hun slet ikke turde drømme om, og den unge fødselshjælper kneb da også en tåre undervejs. I begyndelsen skyldes tårerne dog ikke rørstrømsk overvældelse.

(Artiklen forsætter efter billederne)

12-årige Jacee Dellapena bringer sin lille bror til verden godt hjulpet på vej af fødselslægen.

Jacee fik også lov at klippe navlestrengen.

- Jeg startede med at græde, fordi jeg var bange for, jeg ikke var høj nok til at kunne se ham komme ud, fortalte Jacee Dellapena bagefter til et lokalt nyhedsmedie. 

Det var lægen selv, der foreslog Jacees mor, Dede Carraway, at Jacee fik en kittel på og fik lov til tage imod den lille dreng. Selvom Dede Carraway lige skulle tygge på det alternative forslag, endte hun med at sige ja og give sin 12-årige datter en oplevelse for livet. 

Forældrene Zack og Dede Carraway.

Jacee, der var ellevild af spænding, blev iført kittel og gummihandsker og under lægens anvisninger, var det hende, der forestod resten af fødslen. 

- Jeg gjorde det virkelig. Jeg fik lov til at hive babyen ud. Jeg har aldrig før fået lov til at lege læge på den måde, men det var virkelig “the real deal”, og jeg var virkelig nervøs, har Jacee  ifølge dailymail.com fortalt bagefter. 

(Artiklen forsætter efter billederne)

Den unge fødselshjælper ser da også noget skræmt ud på de billeder, faren tog undervejs. Jacee fik sågar lov til at klippe navlestrengen, mens farmand så på fra sidelinien med kameraet.

Familien tilbage i marts - Billederne er nu delt over 150.000 gange, siden Nikki lagde dem på Facebook