14-årig pige giver håndskrevet brev til stewardesse på fly: 'Jeg har brug for hjælp'

En amerikansk stewardesse bliver hyldet for sin handlekraft, efter at hun har reddede en ung pige fra en frygtelig skæbne.

Amerikanske Sheila Frederick var på arbejde som stewardesse på en flyafgang mellem Seattle og San Francisco i USA, da hun pludselig lagde mærke til en ung pige, der fik alarmklokkerne til at ringe hos den 49-årige stewardesse.

Pigen så ud til at være mellem 14-15 år og var i selskab med en voksen mand ombord på Alaska Airlines-flyet. Det skriver Independent.

- Noget i mit baghoved sagde mig, at der var noget helt galt. Han var velklædt, og det var det, der undrede mig, for jeg tænkte: Hvorfor er han så velklædt, når hun ser så forhutlet og malplaceret ud, fortæller Sheila Frederick.

Derfor forsøgte stewardessen at henvende sig til de to passagerer, men med det samme gik manden i defensiven, mens pigen ikke ytrede et ord.

Det fik Sheila Frederick til at efterlade en seddel til pigen på flyets toilet, og da pigen senere havde været på toilet, havde hun besvaret sedlen med orderne:

- Jeg har brug for hjælp!

49-årige Sheila Frederick blev i den grad dagens helt. Privatfoto

Hurtigt kontaktede Sheila Frederick flyets pilot, der fik givet beskeden videre til politiet på landjorden.

Da flyet landede i San Francisco, blev manden hurtigt arresteret af politiet. Takket være Sheila Fredericks instikter og modige beslutning om at handle på dem.

Det viste sig, at den unge pige var offer for menneskesmugling, men takket være stewardessens årvågenhed, lykkedes det at redde den stakkels pige fra en grum skæbne.

Episoden på Alaska Airlines-flyet fandt sted i 2011. Siden 2009 har det været en bevidst strategi at træne flypersonale i USA til lægge mærke til tegn på menneskehandel, så man kan bekæmpe det uhyggelige og kyniske fænomen, og det har altså virket. 

Nogle af de tegn, som man blandt andet bliver trænet i at lægge mærke til, er, om en person ser ud til at blive kontrolleret, er forslået, nægter at svare på spørgsmål eller har mangelfuld øjenkontakt.

USA's immigrationsmyndigheder meddeler, at man alene sidste år har anholdt 2.000 menneskesmuglere og identificeret 400 ofre for menneskesmugling.

 

 

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip