37-årig kvinde nyder et måltid på en kebab-restaurant: To uger senere får hun skrækindjagende overraskelse

Skrevet af Nils Würtzenfeld

03/05/2018
Foto: Polfoto/Michael Probst
Foto: Polfoto/Michael Probst
Et restaurantbesøg endte helt galt for en meget uheldig, kvindelig turist.

Dagens topnyheder

Det er altid en god idé at holde øje med skærmen på betalingsterminalen, når man betaler med sit kreditkort. Ellers kan det hurtigt gå hen og blive en dyr fornøjelse.

Dette faktum måtte en russisk kvinde sande, da hun for nylig var på ferie i Zürich i Schweiz. Det skriver Lad Bible.

Den russiske kvinder, ved navn Olesya Shemyakova, var på ferie med sin søn og sin kollega, da de en dag trængte til en forfriskning.

Derfor aflagde de et besøg hos kebab-restauranten, New Point Kebab Shop, hvor de bestilte nogle drinks og et stykke chokoladekage til sønnen. 

Da de tre var færdige, bad Olesya Shemyakova om regningen, der lød på 23.70 schweiziske franc - knap 150 danske kroner. Den russiske turist ønskede at betale med kreditkort, hvilket sagtens kunne lade sig gøre.

- Jeg tastede min pinkode ind, men det virkede ikke. Jeg tastede den ind igen og denne gang lykkes det. Jeg gik ud fra, at jeg betalte 23.70, hvilket der også stod på regningen, har Olesya Shemyakova siden forklaret.

Men to uger senere, da ferien var slut, og de tre atter var vendt hjem til Rusland, ventede der Olesya Shemyakova en grim overraskelse. For da kvinden tjekkede sin bankkonto, gik det op for hende, at hun havde betalt noget mere end de 23.70 schweiziske franc for de to drinks og kagen.

I stedet havde Shemyakova betalt hele 7.709 schweiziske franc, hvilket svarer til over 48.000 kroner.

På sit kontoudtog kunne hun se, at hun ganske rigtigt havde betalt de 23.70 franc, men at hun samtidig havde betalt 7.686 schweiziske franc i drikkepenge til de, uden tvivl, lykkelige kebab-medarbejdere.

Med ét indså Olesya Shemyakova sin store fejl. I sit første forsøg på at indtaste sin kode, blev hun nemlig ikke bedt om at betale regningen, men om at give drikkepenge.

Dermed kan man konkludere tre ting: 1) nu kender vi alle Olesya Shemyakovas pinkode 2) de glade ansatte i New Point Kebab Shop har fået noget af en månedlig bonus og 3) mon ikke den uheldige kvinde er ekstra opmærksom, næste gang hun drister sig til at bruge sit kreditkort?