I 1997 forsvandt den bare seksårige Peter sporløst fra sit hjem på Hawaii, og siden har sagen høstet stor opmærksomhed flere steder i USA.
Lige nu læser andre
Umiddelbart efter drengens forsvinden, blev hans forældre nemlig gjort til hovedmistænkte i sagen, men da man manglede afgørende beviser, er den mystiske sag aldrig blevet opklaret.
Indtil nu.
For i sidste uge erklærede faderen til den lille dreng, Peter Kema Sr. sig endelig skyldig i at have dræbt sin søn. Det skriver Hawaiitribune-herald.com.
Ikke længe efter at Peter Jr. var blevet meldt savnet i 1997, lød der forlydende om, at forældrene stod bag drengens forsvinden, og at han igennem længere tid havde været udsat for vold og misbrug.
Læs også
Allerede i 1996 beskyldte familiemedlemmer Peter Kema Sr. for at misbruge sin søn. Det forlød blandt andet, at drengen havde fået en alvorlig armskade, der havde resulteret i så dybt et sår, så man kunne stikke en hel finger ned i det. Alligevel blev drengen ikke behandlet på skadestuen, meddeler anklager hos Hawaii County Deputy, Ricky Damerville.
Drengens mor, Jaylin Kema skaffede heller ikke sin søn lægehjælp, da huneftersigende skulle have været bange for sin mand.
Senere har parrets datter, der dengang var blot fire år, forklarer, at hun mellem maj og juni i 1997 så sin mor forsøge at redde Peter Jr. fra faderen. Dog uden held. Pigen har også fortalt, at hun senere så sin bror ligge i en kasse.
Anklager Ricky Damerville er overbevist om, at drengen døde efter at være gået i septisk shock som en konsekvens af den manglede behandling for sin alvorlige armskade.


Peter Kema Sr. fortalte efter drengens forsvinden, at han forinden havde fragtet sin søn fra Big Island til øen Oahu, hvor han havde adopteret ham væk til en kvinde med navnet ’Aunty Rose Makuakane’.
Politiet har dog siden ikke været i stand til at finde frem til denne kvinde.
Efterfølgende blev drengen en sand mediefigur og kendt som ’Peter Boy’ blev han ansigtet på en kampagne til fordel for forsvundne og mishandlede børn. Der blev blandt andet trykt plakater og klistermærker med drengens ansigt med skriften: ’Hvor er Peter?’
Først sidste år lykkes det politiet at skaffe nok beviser til, at man kunne rejse en sag mod forældrene.
Denne retssag fik moderen, Jaylin Kema til at erklære sig skyldig. Hun blev efterfølgende idømt et års fængsel, hvis hun indvilligede i at vidne mod sin mand.
Det har nu resulteret i, at Peter Kema Sr. har indrømmet, at han er ansvarlig for sin søns død og forsvinden.
Han er blevet idømt en straf på 20 års fængsel, samt en mulighed for strafnedsættelse, hvis han overfor myndighederne afslører, hvor han har gemt liget af sin søn.
Hvis Peter Kema Sr. ikke samarbejder, vil anklagemyndigheden forlange mindst 25 års fængsel-
– Denne sag er ikke slut, før vi finder liget, lyder det fra Ricky Damerville.