86-årig bedstemor ligner en million på sin bryllupsdag

Ninna Andreasen

414 uger siden

|

24/10/2016
Kærlighed har ingen alder - og det har skønhed heller ikke. Wow!

Dagens topnyheder

For over 50 år siden arbejde Millie Taylor-Morrison som model i New Jersey, USA. 

Det kommer ikke bag på nogen af de tusinder, der har delt billedet fra hendes bryllupsdag tidligere i oktober. Billedet gik nemlig hurtigt viralt.

Den smukke 86-årige brud får nemlig internettet til at falde i svimer over sin skønhed.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Millie Taylor-Morrison designede selv sin lilla brudekjole. Hendes barnebarn Khadija Elkharbibi tog billedet af hende og lagde det på Facebook. Det blev siden delt af Facebook-siden Love What Matters og er blevet liket næsten 100.000 gange.

- Dette er min smukke bedstemor, Millie Taylor-Morrison, som blev gift i weekenden som 86-årig. Hun blev 86 for en uge siden, og hendes nye mand bliver 86 i december, skriver barnebarnet.

Hun fortæller, at bedstemoderen havde været gift med hendes bedstefar i 41 år, da han døde. Millie Taylor-Morrison fandt kærligheden igen næsten 25 år senere.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Det er et sandt bevis på, at alder bare er et tal, og alle kan finde kærlighed igen, lyder det fra barnebarnet.

Til Daily Mail siger Khadija Elkharbibi, at bedstemoderen altid havde haft et billede i sit hoved af, hvordan hun ville se ud på sin bryllupsdag. Hun fik en af sine venner til at tegne kjolen efter hendes beskrivelser.

- Hun tog tegningen med til designeren Marco Hall, som førte den ud i livet, siger barnebarnet.

Har kendt hinanden i 60 år
Hendes ægtemand er måske ny i familien i lovformelig forstand, men faktisk har parret kendt hinanden i 60 år.

Faktisk var han gæst ved hendes første bryllup. I løbet af de seneste par år har Millie Taylor-Morrison hjulpet ham, efter han blev syg. Da han blev rask igen, blev de to kærester.

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Jeg kan ikke sætte ord på det. Jeg føler mig så velsignet, siger bruden.

Hun er forundret og glad over al opmærksomheden.