Amanda blev forelsket i sin lysekrone: Nu er de lykkeligt forlovede

Skrevet af Marie Vang

06/12/2017
Amanda Liberty er forlovet med sin lysekrone Lumiere.
Amanda Liberty er forlovet med sin lysekrone Lumiere.
Hvem ønsker ikke at finde den store kærlighed? Mange kvinder drømmer om at finde prinsen på den hvide hest. Måske er du en af de heldig, der allerede har fundet ham eller måske du netop i dette øjeblik leder med lys og lygte efter din udkårne.

Dagens topnyheder

33-årige Amanda Liberty fra Leeds i England har fundet sin ‘one true love’. Hun blev forelsket i sin udkårne Lumiere ved første blik.

Lumiere har dog en mere fast form end de fleste andre partnere. Lumiere er nemlig en lysekrone.

Amanda Liberty forkæler Lumiere med kys og kram. Sidste Valentines Day blev hun sågar forlovet med lysekronen, der nu bærer en flot forlovelsesring:

- Sidste Valentines Day friede jeg til hende, for at vise hvor meget hun betyder for mig. Jeg håber, at vi skal fejre det med en fest. Det er første gang, at jeg er forlovet, så jeg er meget spændt, fortæller Amanda Liberty ifølge britiske Metro.

Foto: MICHAEL SCOTT/CATERS NEWS

Lysekronen kostede i sin tid 400 engelske pund svarende til 3.400 danske kroner.

Når Amanda skal sove, tager hun dog en anden lysekrone ved navn Jewel med i seng. Jewel er nemlig mindre og lettere medgørlig end Lumiere.

Foto: MICHAEL SCOTT/CATERS NEWS

Amanda Liberty er i et åbent forhold med samtlige at sine lysekroner. Hun har intet mindre end 25 af slagsen. Heldigvis har de alle accepteret det åbne forhold:

- Ingen af lysekronerne er jaloux. De forstår, at jeg elsker dem alle hver og en for deres forskellige personligheder, siger Amanda Liberty om kærlighedsarrangementet.

Amanda Liberty opdagede at hun var sexuelt tiltrukket til objekter i en alder af 14 år, hvor hun blev forelsket i sit trommesæt.

Senere blev hun forelsket i Frihedsgudinden i New York. For et fejre kærlighedsforholdet tog hun Frihedsgudindens engelske efternavn ‘Liberty’.

Amanda Liberty fastslår, at hendes følelser er 100 procent naturlige og oprigtige, idet hun kan mærke objekternes energi:

- Jeg sårer ingen ved at være i et forhold med lysekronerne. Jeg følger bare mit hjerte, fortæller hun og bekræfter samtidig at hun er meget lykkelig.

Forelskelse har ingen grænser. 

Læs også: Leonardo DiCaprio var kun andetvalg til rollen som Jack i Titanic: Her er førstevalget