En amerikansk mor fik en rigtig ubehagelig oplevelse, da hun sidste år ville skifte sin lille søn på et offentligt toilet.
Efter episoden skrev moderen, Hayley Turner et opslag på Facebook, der dog først nu har fået opmærksomhed på nettet, hvor det i skrivende stund er delt over 100.000 gange.
I opslaget skriver Hayley Turner:
- Jeg plejer normalt ikke at dele sådan noget her, men jeg gætter på, at når dette kunne ske for mig, så kan det ske for alle, og derfor tænker jeg, at jeg vil dele en advarsel for at forhindre, at sådan noget sker fremover, indleder Hayley Turner og forklarer om den ubehagelige oplevelse.

Foto: Hayley Turner/Facebook

Foto: Hayley Turner/Facebook
- I dag var jeg ved at skifte Samuels ble på et offentligt toilet – et sted jeg ellers var tryg ved at være. Men da jeg lagde ham ned, begyndte han pludselig at skrige. Jeg tænkte først, at han nok bare var træt, kold eller sur, så jeg skiftede ham, så hurtigt jeg kunne, forklarer Hayley Turner, der dog gjorde en uventet opdagelse, da hun løftede sin søn op.
For på ryggen havde den lille dreng nemlig pludselig fået et tydeligt rødt mærke, og da Hayley Turner nærstuderede pusleunderlaget, fik hun et chok.
Her sad der nemlig to tegnestifte fast under bunden, og det var dem, der havde fået Samuel til at græde voldsomt, da de små nåle havde boret sig ind i drengens ryg.
- Det viste sig, at en eller anden kæmpeidiot syntes, at det ville være sjovt at placere tegnestifte under bunden af pusleunderlaget, raser Hayley Turner, der pludselig forstod sin lille drengs udbrud.

Foto: Hayley Turner/Facebook

Foto: Hayley Turner/Facebook
- Min stakkels dreng havde ligget på nåle! Og fordi han ikke er gammel nok til at kunne fortælle, at det gjorde ondt, så ligner han nu en nålepude med fem huller i. Jeg er mere end vred, lyder det fra den chokerede mor, der slutter sit opslag med en opfordring til andre mødre.
- Det er så trist, at jeg overhovedet bliver nødt til at skrive sådan her, men alligevel skal der lyde en advarsel: Undersøg pusleunderlaget før brug, understreger den fortørnede mor, der nu heldigvis er kommet bredt ud med sit vigtige budskab.