Berømt clairvoyant forudsiger: Rumvæsener lander snart på Jorden

Skrevet af Henrik R

09/03/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Den berømte clairvoyant Uri Geller påstår, at rumvæsener har observeret os mennesker i mange år og snart vil "tage kontakt".

Mest læste i dag

Uri Geller påstår at rumvæsener snart vil tage kontakt og lande foran Det Hvide Hus i Washington D.C. i USA. 

Geller er en berømt israelsk-britisk clairvoyant bosiddende i Storbritannien, som er bedst kendt for at have optrådt i diverse tv-programmer i 70'erne med blandt andet at bøje skeer og stoppe ure med tankens kraft. Han har desuden skrevet 16 bøger.

Geller påstår, at han har særlige psykiske kræfter, som han altså nu blandt andet kan bruge til at mærke, at rumvæsener snart vil lande på Jorden.

Foto: Shutterstock

Han påstår, at rumvæsener har holdt øje med os i flere år og nu er klar til at tage kontakt: "Jeg tror, at de studerer os. Jeg ved ikke helt, hvad de vil," udtalte han til The Sun

"De lander formentlig på plænen ved Det Hvide Hus eller noget. Alle vores 'science fiction' film om mødet med rumvæsener vil vise sig at være rigtige," udtalte han ifølge Ladbible

Hvis man bliver urolig ved tanken om, at en flok væsener fra det ydre rum angiveligt snart lander på Jorden, så beroliger Geller med, at rumvæsenerne er fredelige. Han mener nemlig, at de havde udryddet os for længst, hvis de var fjendtlige.

Uduover at være søde mener han også, at de er gavmilde:

"Jeg tror på, at rumvæsener har besøgt vores planet - nogle af monumenterne rundt omkring i verden som for eksempel Stonehenge blev bygget med akustisk energi fra rumvæseners viden, som blev givet til de lokale. Pyramiderne i Egypten og Påskeøen i Chile er andre eksempler. Der er ingen tvivl om, at det blev bygget med højere viden," forklarede han.

Da han blev spurgt, hvornår vi kan forvente at få besøg fra det ydre rum, svarer han: "Jeg tror ikke, at vi snakker flere tusinde eller endda hundrede år. Hvis jeg skulle gætte, et rationelt og logisk gæt, ville jeg sige, at det sker inden for 60-75 år."

Om rumvæsener findes eller ej, og om de lander på Jorden inden for de næsten 75 år må tiden vise, men Uri Geller er ikke i tvivl.