Brandmand slår alarm: Derfor skal du aldrig bruge håndsprit i din bil

Skrevet af Henrik R

08/07/2022
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En brandmand advarer om brugen af håndsprit i bilen – og forklarer, hvorfor det kan ende fatalt.

Dagens topnyheder

Mens pandemien var på sit højeste brugte Sundhedsstyrelsen meget energi på at understrege vigtigheden af håndsprit. I en periode var reklamerne ganske enkelt ikke til at overse.

På baggrund af dette er det blevet en vane for mange at bruge håndsprit. Det er en effektiv måde at dræbe virus, og bør derfor være en tro væbner, der altid er med i lommen eller tasken, når man er ude i offentligheden.

Ved at have en lille flaske håndsprit med dig overalt, er det nemt at afspritte dine hænder, hvis du har været i kontakt med noget. 

Selvom det er vigtigt at bruge håndsprit, er det ikke alle steder, at sprit på hænderne er en god idé. Man skal særligt være forsigtig med at bruge det i nærheden af grillen eller i bilen. 

Det fortæller indsatsleder og brandinspektør Jan Olsson i et interview med Sveriges Radio.

I dette interview advarer han om, at man skal være forsigtig med brugen af håndsprit disse steder. Er man ikke det, kan det i værste fald ende fatalt. 

"Håndsprit skal man betragte som et meget brandfarligt produkt. Det er en sprit, der er op til 70 procent, og uanset hvordan man håndterer det, skal man være forsigtig, hvis man er tæt på ild eller i kontakt med statisk elektricitet," fortæller Jan Olsson til Sveriges Radio. 

At man skal være meget forsigtig med at bruge håndsprit i bilen, er noget, som de færreste er klar over. Derfor er der også især bilisterne, som Jan Olsson sender en advarsel til. 

"Rådet er at sikre, at dine hænder er helt tørre, inden du sætter dig ind i bilen. Man skal ikke sidde og sprøjte sprit på hænderne i bilen," fortæller han. 

Et andet råd fra Jan Olsson er, at du bør have håndsprit i en flaske med skruelåg, i stedet for en flaske, man skal pumpe det ud af.

"Mange har disse pumpeflasker. Udsættes det for højere varme, får det et tryk, og så er det ikke sikkert, at denne pumpe holder tæt. Du vil ikke have spritdampe ud, da det er dampene, der brænder. Ikke alkoholen i sig selv, men det der fordamper," siger han til Sveriges Radio.