Da hun fandt ud af, at hendes tvilling aldrig ville kunne få et barn på grund af kræft, gav hun sin søster den største gave af alle

Skrevet af Kirstine Petersen

13/08/2015

Dagens topnyheder

Først fik amerikanske Allison Ardolino Dinkellacker at vide, at hun var gravid. Så fik hun at vide, at hun havde kræft og at hun aldrig ville kunne blive gravid igen.

Heldigvis er fortællingen om Allison en af de historier, der ender lykkeligt på alle måder, blandt andet takket være hendes tvillingesøster, Dawn Ardolino Policastro.

Dawn Ardolino Policastro har selv to sønner, Jake på syv år og Aston på tre år. Da hun hørte lægen overbringe de sørgeligt nyheder til sin søster vidste hun derfor med det samme, at hun ville hjælpe til.

- Det var simpelthen så hjerteknusende, at Allison blev diagnosticeret i en så ung alder og på et tidspunkt i hendes liv, hvor hun skulle være allermest lykkelig, udtaler tvillingesøsteren Dawn til Buzzfeed.

Læs også: Kvinde føder barn på naturlig vis: Fik æggestokken frosset ned som 13-årig

Allison har i dag seksårige Dylan.  Det var under graviditeten med Dylan, at Allison fandt ud af, at hun havde fremskredet brystkræft. I uge 30 af graviditeten fik hun beskeden, og kort efter fulgte beskeden om, at kræften spredte sig.

Dylan kom derfor fremprovokeret til verden i uge 31, så Allison kunne modtage livsnødvenig kemoterapi.

Allison fik at vide, at hvis hun overhovedet overlevede kræften, ville hun ikke være i stand til at give sin søn en søster eller bror. Da lægen sagde dette, brød søsteren Dawn ind:

- Jeg husker, at jeg sagde noget med, at det ikke gjorde noget, fordi jeg ville bare bære barnet for hende, forklarer Dawn Ardolino Policastro.

Og det gjorde hun.

Læs også: 65-årig mor til 13 er gravid med firlinger

Ved hjælp at kunstig befrugtning med Allisons æg blev Dawn gravid. Den 5. August fødte hun sin tvillingesøsters dreng, som hedder Hudson William Dinkelacker.

- Du har ikke bare opfyldt vores ønske gennem seks år, men også givet os et helt nyt liv og en familie på fire, som vi troede, vi aldrig ville få, siger Allison til søsteren.

De er begge blevet fotograferet af Allison Rose Photography lige inden fødslen med et skilt, hvor der står ”min kage, hendes ovn”.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: