Dansk skuespiller ofrede forhud for telenopkald i fængslet

Skrevet af Nicolai Busekist

07/10/2020
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den danske skuespiller måtte lade sig omskære i fængslet, for at komme til en telefon.

Dagens topnyheder

Har man fulgt en smule med i Roland Møllers liv og karriere, ved man, at den 48-årige skuespiller tidligere har levet et liv på den forkerte side af loven.

Han har haft en ungdom, der har været præget af kriminalitet. Faktisk i så stor en grad, at det kunne blive til en film i sig selv.

Der er dog specielt én scene fra hans fængselsfyldte ungdom, som er så speciel, at det faktisk lyder som noget, der er taget ud af en film.

Som 24-årige måtte han nemlig ofre sin forhud, for at kunne komme til en telefon. Det skriver Avisen.dk, at han fortæller om sin podcast-serie "Rådgiverne med Roland Møller".

Kunne have fået mere fængselstid

I podcasten fortæller han, at der sker noget udenfor fængslet, der gjorde, at han kunne have fået længere tid i fængslet.

Han fortæller desuden, at han sad i Horsens Statsfængsel, hvor de havde en sygeafdeling, som ikke udførte omkskæringer. I stedet blev man kørt til Brædstrup Sygehus, som er den mindste sygehus i Danmark.

Han var blevet fortalt af en anden indsat, at man meget nemt kunne komme til en telefon derude. Derfor tøvede han ikke med at vinke farvel til sin forhud.

I denne forbindelse udtalte han følgende:

"Jeg gik og grublede lidt og gik så ned til lægen og sagde, at jeg havde forhudsforsnævring. Det troede han ikke rigtig på, så jeg måtte rive lidt i den her forhud og vise ham, at den var sådan lidt rødlig i det og så blev jeg sgu indstillet til en omskæring."

Han fortæller videre:

"Jeg blev kørt ud af fængslet, ind på en afdeling, fik en mobiltelefon ind og lavet mit opkald – det tog cirka 20 sekunder, griner Roland Møller, som havde en fest med at få fjernet forhuden af fire kvinder."

Har ikke fortrudt

De fleste vil mene, at det er lidt af et offer at blive omskåret, for at kunne tale i telefon i få sekunder, har skuespilleren dog ikke fortrudt.

Frederik Cillius, der er gæst i afsnittet af podcasten, spørger om det var opkaldet værd, hvortil Roland Møller svarer: "Det var det. Jeg ofrede min forhud for det, og jeg kan varmt anbefale det til alle."

Han vil dog ikke komme nærmere ind på, hvad opkaldet handlede om. Han afslørede blot, at det var nogle ting, der skulle flyttes, nogle personer, der skulle advares, og andre skulle instrueres i at sige noget andet.