Datingeksperten sværger til fem ting, som alle i et fast parforhold bør holde øje med.
Lige nu læser andre
Der findes få følelsesmæssige chok, der rammer hårdere end at opdage, at ens partner har været utro. Utroskab trækker ikke kun tæppet væk under ens følelser – det river også fundamentet af tillid, loyalitet og tryghed op med rode.
Endnu værre er det, hvis mistanken har luret længe, men man har lukket øjnene, eller hvis det virker, som om alle andre vidste det, før man selv gjorde.
Men hvordan ved man, hvornår man skal lytte til sin mavefornemmelse – og hvornår man risikerer at overanalysere uskyldige forandringer? Spørger man Claire Rénier, der er datingekspert hos Happn, så findes der fem tydelige advarselstegn, som kan indikere, at din kæreste, kone, mand eller hvad end det kunne være, ikke taler sandt.
I den forbindelse er det dog vigtigt at understrege, at der her ikke er tale om beviser, men rettere sagt noget, som måske er værd at holde øje med.
Læs også
Det første, som hun mener, man bør holde øje med, er hvis de bliver hemmelighedsfulde med deres teknologi. Hvis din partner tidligere var åben omkring telefon og computer, men nu ændrer adgangskoder, skjuler skærmen eller pludselig aldrig slipper mobilen, kan det være et tegn på, at noget skjules.
Derudover bør man holde øje med markante adfærdsændringer. Det kan være, at deres daglige rutiner ændres uden du får en forklaring på hvorfor.
Den tredje ting, som man bør holde øje med, er om vedkommende trækker sig følelsesmæssigt eller fysisk. Der skal nemlig ikke herske tvivl om, at der med utroskab kommer afstand.
Hvis din partner bliver mindre kærlig, mere kritisk eller undgår nærhed, kan det være tegn på, at de mentalt har forladt forholdet – også selvom kroppen stadig er til stede.
Fjerde ting er uråd i økonomien. Det kan være uforklarlige kontanthævninger eller pludselige udgifter, som ikke stemmer overens med jeres fælles økonomi.
Slutteligt bør man holde øje med, om de bliver optaget af deres udseende. Måske de synes at være blevet bidt af træning ud af det blå eller køber en masse nyt kluns.
Det kan være uskyldigt, men i et længerevarende forhold kan en markant og vedvarende ændring signalere, at der forsøges at imponere nogen, og det er ikke nødvendigvis sin bedre halvdel.