Denne video viser, hvorfor du ikke skal gå og sms'e på gaden

Skrevet af Sol Stoffregen

01/03/2015

Mest læste i dag

En video fra London viser en af de ting, der kan overgå dig, hvis du er alt for optaget af din mobiltelefon.

Det er politiet, der har offentliggjort videoen, hvor en meget uopmærksom mand får nappet sin mobiltelefon ud af hånden af en person på cykel. Den 41-årige mobiltelefonejer får et chok, da tyven flygter med hans kære ejendel. Det skriver Metro.

Episoden skete den 26. januar om eftermiddagen ved Fetter Lane, mens der var masser af mennesker på gaden.

Læs ogsåVideo chokerer forældre: Vores barn blev væltet omkuld af spøgelse

Ifølge politiet i London er den slags tyverier blevet et stigende problem i de sidste par år. Flere og flere tyve stjæler fra fodgængere, mens de kører på cykel eller knallert, hvilket gør det noget nær umuligt for ofrene at indhente dem.

- Vi råder folk til at være på vagt, når de bruger deres telefon på gaden i London. Prøv ikke at gå og sende sms'er på samme tid, det øger ikke blot risikoen for, at du kommer til skade, men det gør dig også sårbar. Hvis du virkelig har brug for at sms'e eller ringe offentligt, så gør det så kort som muligt, politiinspektør Doug Blackwood til Metro.

Se videoen med den uheldige mand, der mister sin mobiltelefon i et uopmærksomt øjeblik: