Det skal du gøre for at overleve, hvis du falder gennem isen

Skrevet af Henrik R

09/02/2021
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Det kan være livsfarligt at falde gennem isen. Heldigvis så er der gode råd til, hvordan du får dig selv i sikkerhed, hvis du falder gennem isen.

Dagens topnyheder

Det er koldt udenfor, og søerne rundt omkring i Danmark er frosset til is. I skrivende stund er det dog ulovligt at bevæge sig ud på isen, da isen fortsat ikke er sikker, men det er ikke alle danskere, der holder sig inden for loven.

Der er risiko for, at man kan falde igennem isen, hvis man bevæger sig ud på den, og derfor bør man altså lade være. 

Hvis man alligevel vælger at gå ud på isen, så er det en god ide at kunne redde sig selv, hvis det uheldige skulle ske, at der går hul på isen og man falder igennem. 

Mange vil nemlig opleve et kuldechok, og derefter panikke, men her er det faktisk vigtigt at forholde sig i ro. Det viser en video fra Rewild University, der hjælper dig med tips til at overleve, hvis du falder gennem isen.

Sådan overlever du, hvis du falder gennem isen

I videoen du kan se både i toppen og bunden af denne artikel, vil du kunne se, hvad du skal gøre for at overleve, hvis du falder gennem isen.

Manden starter med selv at falde gennem isen, hvorefter han beskriver, at det første der rammer kroppen er et kuldechok. Det er dog muligt at mildne dette chok, hvis man blot forsøger at slappe af i kroppen.

Når kroppen er blevet forholdsvis rolig, skal man sprede sine arme ud, så man ikke ryger under vandet.

Mange vil automatisk forsøge at trække sig op, ligesom mange ville gøre i en swimmingpool, men det kan resultere i, at isen knækker.

I stedet skal man begynde at sparke med benene, så kroppen begynder at ligge vandret. Derefter vil man nærmest kunne ‘svømme’ sig op af isen, mens man selvfølgelig bidrager med armene.

Når man er kommet op fra isen og ligge på maven, er det vigtigt ikke at rejse sig op. I stedet bør man forsøge at snegle sig hen over isen, indtil man kan mærke, at man er et sikkert sted.

Derefter kan man rejse sig op igen.

Du kan se overlevelsesvideon herunder. Du bør spole hen til 6.40 sekunder, før han falder gennem isen.