Ejer skulle hente sin lille hund: På vej hjem opdagede hun den pinlige fejl

Skrevet af Emil Ryttergaard

05/11/2016
Da hunden opførte sig mærkeligt på bagsædet af bilen, gik det pludselig op for Caitlin Gurey, hvad der var sket.

Dagens topnyheder

Enhver hundeejer med respekt for sig selv kan nok kende sin egen hund på små detaljer. 

Måske er det lydene der laves ved madskålen, bjæffet eller pletten bag øret, der gør at man er sikker på, at det er ens egen hund. 

Da Caitlin Gurey skulle hente sin hund Teddy fra et ophold på den lokale kennel, var hendes hund ikke i sit sædvanlige glade humør, skriver Metro.

Troede hunden var blevet syg
På vej hjem i bilen sad hunden på bagsædet og stirrede og reagerede ikke, når hun talte til den. 

Foto: Facebook

Caitlin blev bekymret og  troede, at hunden måske var blevet syg, da det gik op for hende: 

Hun var kommet til at tage den forkerte hund med hjem.

- Dette er Winston. Jeg er ked af, at jeg kom til at stjæle dig med hjem, og så er jeg ked af, at jeg ikke kunne genkende at det ikke var min egen hund Teddy, skriver hundeejeren i et opslag på Facebook. 

Den forvirrede hund blev returneret til kennelen i god behold, og så kunne Caitlin få sin egen hund Teddy med hjem. 

Forhåbentligt var den noget mere glad for at komme med hjem, end den stjålne hund.