'Et levende mareridt': Udlejer går viralt med absurde krav til lejer

Nicolai Busekist

178 uger siden

|

10/12/2021
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En udlejer er gået viralt, efter at være blevet hånet for de absurde krav, der stilles til vedkommende lejer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kvindelig udlejers bizarre liste over krav til den person, der skal leje et værelse i hendes bolig, er gået viralt på nettet, hvor den hånes af flere personer.

I boligannoncen, der blev udgivet på den britiske hjemmeside SpareRoom, står der, at der er tale om et ledigt værelse i en delt lejlighed i Glasgow i Skotland. Det skriver News.com.au.

Prisen er 700 pund om måneden, hvilket svarer til 6.100 kr. Den uidentificere udlejer oplyser desuden, at hun leder efter en lejer, der er i alderen 30 til 40 år, som ikke ryger eller damper på e-cigaret.

En af de mere bizarre detaljer i boligannoncen er, at man kun kan leje værelset fra mandag til fredag.

Foto: Spareroom.co.uk

Derudover fremgår det, at det er muligt at blive boende på værelse i weekenderne 'lejlighedsvist', men det bliver dog mod en merpris.

Udlejeren skriver desuden, at lejeren kun vil have adgang til bruseren på bestemte tidspunkter. Lejeren kan derfor ikke snuppe sig et brusebad, når han eller hun lyster.

"Du får adgang til min bruser på aftalte tider og dit eget badeværelse nedenunder med et badekar, som jeg også har adgang til (på aftalte tidspunkter," skriver udlejeren.

Foto: Spareroom.co.uk

Heldigvis kan lejeren slippe med at skulle gøre rent i 30 procent af boligen. Ejeren kommer nemlig til at stå for de sidste 70 procent, da det kun er hende, der bor der hele tiden.

Er du en meget social person, er det nok ikke stedet, du skal bo. Det er nemlig kun tilladt at få gæster på besøg, hvis det er noget, der er aftalt på forhånd. Desuden er der også forbud mod kæledyr i boligen.

Udlejeren kan prale af, at boligen er beliggende i 'det up-and-coming G42-område', og at det ville være ideelt for en hospitalsmedarbejder, da det ligger lige overfor New Victoria Hospital.

Foto: Spareroom.co.uk

Et skærmbillede med de absurde krav fra udlejeren blev i denne uge delt på Twitter af brugeren Sanne Jehoul. Kort efter opslaget blev delt, gik det viralt og har tiltrukket et hav af kommentarer.

"For 700 pund per måned kan du leje en etværelses lejlighed helt for dig selv i 'up and coming G42'," skriver en bruger på Twitter, mens en anden skriver:

"Det her lyder som et levende mareridt. Som seriøst dystopisk og forfærdelig."

"Det kan ikke være ægte. Det kan det bare ikke være," lyder det ganske kort fra en tredje.

Boligannoncen er sidenhen blevet redigeret, så den ikke længere angiver, at man kun kan bruge bruseren på bestemt tidspunkter.

Derudover er det også blevet fjernet, at man kun kan bo på værelset fra mandag til fredag. Det tyder derfor på, at man nu kan få lov til at bo på værelset hele ugen.

Ads by MGDK