Familie med to børn sælger alt for at rejse jorden rundt - og de har ingen planer om at vende tilbage

Nils Würtzenfeld

387 uger siden

|

16/05/2017
Viralt
Privatfoto
Privatfoto
En engelsk familie har taget en vild beslutning og har solgt alt, hvad de ejer for at få opfyldt deres helt store drøm.

Dagens topnyheder

Da ægteparret Ian og Clare Fisher fra Wales for nyligt mistede to af deres allernærmeste, fik dødfaldene dem til at kigge på hinanden og tænke grundigt over, hvad der virkelig betyder noget her i tilværelsen.

De to blev hurtigt enige om, at livet er for kort til ikke at udleve sine drømme, hvilket fik dem til at tage en vild beslutning. Det skriver Walesonline.co.uk.

- Efter et familiemedlem og en nær vens død, kiggede vi på hinanden og sagde: hvorfor gør vi det ikke bare? Lyder der fra Clare Fisher.

Da først beslutningen var taget, gik der ikke længe, før parret fra Porthcawl havde sat alt til salg. Både hus, bil, møbler – ja stort set alt hvad de ejede for at spare penge op.

De skal nemlig gå til deres livs rejse.

Privatfoto

Privatfoto

- Vi rejser i forvejen en del som familie – tre gange om året, hvis det er muligt, og vi er næsten lige kommet hjem fra Dubai. Vi er først rigtig glade, når vi rejser eller planlægger at rejse, forklarer familien, der derfor er ved at gøre klar til rejsen over dem alle.

Sammen med børnene, datteren Maddison på tre år og sønnen Kallan på fire år, har parret nemlig besluttet at se hele verden på ubestemt tid.

- Der er ingen grænse for, hvor længe vi rejser væk. Vi har planlagt de første otte måneder, og så kommer vi tilbage for at besøge familie og venner, hvorefter vi sandsynligvis drager ud på anden del af rejsen, forklarer Clare Fisher.

Derfor gør Ian Fisher på 28 år og Clare Fisher på 31 år - der arbejder i henholdsvis medie- og forretningsbranchen - også klar til at sige deres job op, når der er penge nok på kontoen.

Privatfoto

Privatfoto

Samtidig skal de to børn trækkes ud af skolen, så de kan rejse med mor og far.

- Jeg vil gerne opleve hele verden, og det er ikke planlagt, hvornår vi kommer tilbage. Der er en mulighed for, at vi måske slår os ned dét sted, som vi synes allermest om, lyder det fra Clare Fisher, der dermed indikerer, at familien måske aldrig vender tilbage til Wales.

Familien har allerede besluttet, at de vil rejse, til pengene slipper op, og herefter bliver parret muligvis nødt til at finde arbejde, der hvor der befinder sig.

Ligeledes har familien også allerede investeret i video- og kameraudstyr, så de kan optage deres eventyr og dele deres historie over deres Facebook, Instagram samt deres egen YouTube-kanal.

Læs også den livsbekræftende historie om Annabel, som lægerne gav to år at leve i - så besluttede hun sig for at blive skilt fra sin mand