Far finder sin datter letpåklædt ved siden af en fremmed mand - alle kan lære noget af hans reaktion

Skrevet af Henrik R

07/06/2021
Det var dette syn, der mødte den forskrækkede far. Foto: Reddit.
Det var dette syn, der mødte den forskrækkede far. Foto: Reddit.
En søndag morgen gik en hollandsk far ned ad trapperne i sit hjem og trådte ind i stuen, hvor han var nødt til at gnide øjnene for at se, om han så rigtigt.

Dagens topnyheder

På sofaen lå hans 17-årige letpåklædte datter arm i arm og sov sammen med en ukendt tatoveret mand. 

Faren havde sine bange anelser om, hvad der var foregået i løbet af natten på familiens sofa. Det han gjorde efterfølgende har fået omverdenen til at måbe, skriver Newsner.com.

Forleden delte faren sin noget specielle morgenoplevelse på det amerikanske sociale medie Reddit. Siden da er han blevet hyldet for sin reaktion, som de færreste nok havde mod og vilje til at gøre efter. 

Efter faren havde sundet sig oven på synet af sin datter, gik han i gang med at lave morgenmad og vækkede resten af familien. Han bad sin kone, søn og yngste datter være stille, da de satte sig ved spisebordet få meter fra sofaen, fordi det unge par stadig sov på sofaen. 

Sveden piplede frem

Pludselig råbte familien højt: 'Unge mand'. Med det resultat at den sovende mand fløj op af sofaen og så meget forskrækket ud. 

"Morgenmaden er klar. Sæt dig her," sagde faren og hev en stol ud fra bordet.

Den tydeligt utilpasse og nervøse unge mand blev endnu mere bleg, da faren sagde følgende:

"Jeg vil stille dig et spørgsmål. Svaret du giver mig er meget vigtigt….for dig."

Svedperlerne piplede frem på den unge mands ansigt. 

"Kan du lide kaffe?" spurgte faren med et smil.

Derfra gik snakken ved morgenbordet. Og det viste sig, at den unge mand var ganske flink, skriver faren i sit indlæg på Reddit. 

Det kom frem, at datteren havde kendt den unge mand i en måned, da hun lod ham overnatte på sofaen. Hun forklarede sin far, at han var en god og anstændig fyr - han fulgte hende i skole hver dag, sørgede for hun lavede lektier, tog sig af hende, når hun var syg, mens hendes forældre var på arbejde. Og han var tålmodigheden selv, når hun var i dårligt humør. 

Men den unge mand havde ikke haft det nemt under sin opvækst med misbrugsforældre og havde derfor intet sted at bo og ingen uddannelse eller job. Siden han var 15 år havde han været hjemløs og sovet rundt omkring. 

Som måneder gik og datteren stadig var utrolig glad for sin kæreste, der altid smilede og var høflig og hjælpsom. Den unge mand kom oftere og oftere på besøg, og når han ikke var der, savnede hele familien ham. 

En dag tog faren sammen med sin kone en stor beslutning. Han gav datterens kæreste nøgler til deres hus, så han kunne flytte ind i gæsteværelset. Her gik det op for faren, hvor meget den unge mand ønskede at lave noget og blive til noget. Derfor besluttede familien at sørge for, at han fik en uddannelse, så manden, der aldrig fik lov til at være barn, fik en chance i livet. 

Alt dette skete tilbage i 2000. Siden da har datteren og kæresten fået tre børn, og den dag i dag driver de i fællesskab en succesfuld virksomhed i Holland.