Forældrepar opretter bizar indsamling: Nu er de meldt til politiet

Skrevet af Henrik R

07/06/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
“Det er sygt” siger en ven af forældreparret, der er målløs over indsamlingen.

Dagens topnyheder

“Vær sød at have min kone og jeg, i jeres tanker og bønner. Vores søn Easton var født med væske i lungerne og gik bort få timer efter, at han var blevet født. Vi vil sætte pris på, hvis i vil dele dette og hvis i har mulighed for det, så vil donationer være en hjælp, for at kunne betale begravelse og lægeregninger.”

Sådan lød ordene fra parret Geoffrey og Kaycee fra Pennsylvania i et opslag på sociale medier, hvor de linkede ind til en indsamling, som de oprettede på GoFundMe. Det skriver Fox13.

Det unge par fik også lavet en nekrolog til deres lille søn. 

“Eastons forældre var velsignede med lidt over 5 timer med ham, før han drog afsted til sit nye hjem i himlen kl.08.20. Han nåede at opleve at holde i hånden med sin mor og far, og få kys og kram. Han blev også utallige gange fortalt, at mor og far elsker ham,” stod der i nekrologen, som parret fik lavet.

"Det er sygt"

Det hele lyder som en dybt hjerteskærende situation - hvis det ellers havde været sandt. For det viste sig, at Easton aldrig har været født. Faktisk var  Kaycee aldrig gravid. Men både familie og venner troede, at det var sandt, og parret postede endda et billede af deres lille søn - som slet ikke fandtes.

Der var dog en veninde, Cynthia, som ikke kunne få det til at hænge sammen. Cynthia sågar havde holdt et babyshower for “gravide” Kaycee, da hun var syv måneder henne, men hun undrede sig over, at lægerne ikke havde gjort noget for at redde lille Easton, og at han ifølge forældrene blot havde “fået lov til” at gå bort. 

Derfor ringede hun til det krematorium som angiveligt skulle have kremeret den lille dreng - men de havde aldrig hørt om ham.

Derefter ringede hun til politiet og delte sin bekymring. Politiet undersøgte sagen nærmere, og de kunne ikke finde nogen beviser for, at drengen havde været født. Hospitalet havde ingen optegnelser på, at kvinden skulle have født en lille dreng på hospitalet - og ej heller, at en lille dreng skulle være gået bort af den angivne årsag.

“Jeg ved ikke, hvad deres motiver var - at såre familie og alle andre? Det er sygt,” har veninden Cynthia udtalt til et lokalt medie efterfølgende. 

Indsamlingssiden GoFundMe har udtalt sig om sagen og oplyst, at sådan en opførsel bestemt ikke er acceptabel hos dem. Derfor sørger de for at alle pengene refunderes til rette ejere.

Fik indsamlet 3.700 kroner 

Parret nåede at samle 3.700 danske kroner, før deres svindlen blev opdaget. Nu er de blevet sigtet for bedrageri, og pengene skal desuden refunderes til de familiemedlemmer og venner, som har doneret.