Forskning: Derfor er ’lede' veninder de bedste

Skrevet af Nils Würtzenfeld

11/10/2017
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis din veninde ofte sårer dig, så værn om jeres venskab. Hun er nemlig guld værd.

Dagens topnyheder

Bliver man bedt om at pege på de kvaliteter, der kendetegner en god veninde, så vil de fleste sikkert svare, at hun skal være sød, omsorgsfuld, loyal og ærlig.

Men lige netop sidstnævnte – ærligheden – er der måske mange, der ikke sætter pris på, når det kommer til stykket.

For hvem gider at have en veninde, der fortæller dig, at du er for overvægtig, for omklamrende for selvisk eller for lidt hensynsfuld?

For meget ærlighed kan let blive for svært at håndtere, og så kan din veninde hurtigt få ry for at være en led én af slagsen. 

Men som bekendt så kommer man længst med ærlighed - også i et venskab.

Det mener i hvert fald en rækker forskere, der i et studie forklarer, at de bedste venner og veninder er dem, der er hudløst ærlige overfor dig. Også selvom det får dem til at fremstå lede.

Ifølge studiet, som er blevet publiceret i Psychological Science, så vil de ’lede’ venner ofte forårsage ’negative følelsesmæssige oplevelser’, men kun fordi de vurderer, at deres negative ærlighed vil gavne dig i det lange løb.

De veninder, der er stride nok til at være 100 procent ærlige over for dig, er altså også de veninder, der bekymrer sig mest om dig, da de ved, at deres ærlighed vil gavne dig, hvis du tager den til efterretning.

- I studiet er vi nået frem til, at folk kan være lede for at være søde. Det kan godt være, at de beslutter sig for at få nogen til at føle sig dårligt tilpas, men de gør det kun, hvis denne følelse vil være gavnlig for personen, forklarer psykolog Belén López-Pérez, der er ledende forsker bag studiet.

Ifølge Belén López-Pérez kan mange sikkert kende det, hvis man har en ven, der ofte prøver at skubbe én ud af sin ’comfort zone’ eller ikke altid tager ens parti, selvom man ville ønske, at de gjorde det.