Foto af far og lille søn få minutter efter fødslen får hård kritik

Skrevet af Emil Ryttergaard

11/04/2017
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Et rørende billede af en far og hans nyfødte søn møder kritik, efter at billedet er blevet delt på sociale medier. En brugers kommentar har startet en sand lavine af diskussion.

Mest læste i dag

Når børn kommer til verdenen, er det noget helt særligt for både mor og far, der deler det specielle øjeblik, når de første gang sidder med deres nyfødte i armene. 

Det unikke øjeblik fangede den australske mor til fem Lacey Barett, da hendes kæreste for første gang sad med deres nyfødte søn i armene. 

Den nybagte mor delte billedet på Facebook, hvor en bruger hurtigt kommenterede billedet og på den måde startede en større diskussion. Det skriver Daily Mail

Foto: Facebook

- Moderkagen ødelægger det for mig, men det er bare min mening, skrev den unavngivne bruger, der henviser til navlestrengen og moderkagen, der stadig sad fast i drengen, da billedet blev taget.

Moderkagen kan ses nederst i venstre hjørne på billedet, hvis nogen skulle være i tvivl, og det faldt altså ikke i alles smag, at forældrene valgte at vise det. 

Lacey Barett blev fortørnet over kritikken og svarede igen med flere flere billeder. Hun ville sige klart fra over for de kritiske kommentarer.

- Stop lige en gang. Din mening er accepteret. Men du skal ikke tro, at du kan sprede skam over vores fødsel ved at hidkalde dig din egen mening og ytringsfrihed, skriver Lacey Barett som svar til kritikken.

Den australske mor har delt mange fotos fra fødslen, der fandt sted i parrets hjem i Melbourne. Og hun holder sig ikke tilbage:

Hun har også delt billeder, hvor hendes 1-årige barn bliver ammet, mens hun sidder på toilettet med stærke fødselsveer. 

Foto: Facebook

Foto: Facebook

Hun opfordrer alle nybagte mødre til at tage afstand fra sådanne spydige kommentarer, da det kan have store konsekvenser for nybagte mødre at skulle lægge ører til den slags negativitet. 

- Sådanne kommentarer kan forvandle den første tid med sit barn fra en fredfyldt barsel til mørk, isoleret tid, hvor moren går og tænker på omstændighederne omkring fødslen, skriver Lacey Barett i sit opslag. 

Er der en grænse for, hvor intime og grafiske private billeder må være på sociale medier? Deltag i debatten på Facebook.

Mor ville bare gøre sin 3-årige søn glad: Fotos viser det frygtelige resultat